Børn skal udvikle forståelse for data og algoritmer

Det er positivt, at eleverne er opmærksomme på at beskytte faktuelle personlige oplysninger om sig selv, men det er problematisk, at de bekymrer sig knap så meget om at beskytte data, der fortæller om deres adfærd. Og det er godt, at kritisk stillingtagen og sociale kompetencer på nettet lader til at være på skoleskemaet, men det er bekymrende, at man i mindre grad synes at komme ind på mere tekniske aspekter af, hvordan deres data anvendes.

Eleverne mangler indsigt i og forståelse for, hvordan teknologivirksomheders brug af algoritmer virker ind på demokratiet, ligesom en stor gruppe af de 12-14-årige er uvidende om, at deres data kan anvendes til forskellige formål og bruges af tredjeparter. ”Det er lidt mærkeligt, hvad man har sagt ja til uden at vide det,” bemærker en grundskoleelev i et interview, gengivet i analyserapporten.

Et af de casestudier, der ligger til grund for undersøgelsen (en ungdomsuddannelse), skilte sig dog ud ved, at klassen havde modtaget undervisning. Her kunne en af de unge fortælle, at Facebook havde over 1.000 siders data om hver enkelt i klassen. ”Det er ret skræmmende. Facebook har min telefonbog, selvom jeg ikke har lagt den op.” En anden fandt det noget grænseoverskridende, at Facebook og Messenger brugte data fra ens ”private” beskeder.

Men en sådan undervisning ser altså ud til at være mere undtagelsen end reglen. Det forklares, at en meget stor gruppe elever ikke ved, hvad der sker med deres data – og de er ikke klar over, at de ikke ved det. ”De kender tydeligvis ikke til algoritmer og brug af online data til individuelt at målrette reklamer, og flere af dem virker helt forundrede over det i interviewene,” forklares det i analyserapporten. Langt de fleste i undersøgelsen var enten ligeglade med, hvordan deres data blev brugt, eller også kunne de ikke overskue at forholde sig til det. ”Så kan man jo tænke over alting. Så jeg tænker ikke over det,” bemærkede en af eleverne.

Undersøgelsen indikerer yderligere et snævert individorienteret dannelsesperspektiv på at lære om data i skolen: Digital dannelse handler om at passe på sig selv – for eksempel gennem sine privatlivsindstillinger og kritisk vurdering af nyheder. Det samfundsmæssige og demokratiske perspektiv er kun i fokus i mindre grad. ”Hvad der måske mangler, er en fælles opgave i forhold til at se digital dannelse som noget, der også kræver et mere politisk aktivt eller kreativt individ, som også orienterer sig imod problemet på samfundsniveau,” pointeres det i rapporten. En lærer forklarer fokus på individet med, at ”det er det, der optager os i vores dagligdag, og det er det, der fylder i medierne. Vi bliver nok forblændet af, at vi bare følger en strøm.”

Lærernes fokus på digital dannelse i undervisningen beror desuden – og naturligvis – i høj grad på deres egen fagfaglighed. Men det er ikke uvilje, der ligger bag manglen på undervisning i forståelse for data og algoritmer. Eksempelvis peger en gruppe lærere i et interview på, at de ikke ved ret meget om, hvordan virksomheder som Facebook bruger algoritmer, og at de ikke ved, hvordan man kan gribe den slags an i undervisningen. Men de pointerer samtidig, at det er noget, man skal kunne forstå for ikke blot at være konsumenter, men også producenter i fremtiden.

På to af caseskolerne arbejder man med kodning som et valgfag, men det er ikke uddannede lærere, der står for faget. En af skolerne har også haft en hacker på besøg til at fortælle om it-sikkerhed og algoritmer. Og nogle skoler inviterer forskere i teknologiforståelse ind til at holde oplæg for lærerne. Sådanne tiltag er selvfølgelig positive og fyldt med gode intentioner. Men jeg finder det utilstrækkeligt, at skoler selv skal stå med ansvaret for at udvikle kurser, der således tilfældigt bestemmes af, hvorvidt skolens lærere og ledere kender problemstillingerne og finder dem væsentlige at prioritere. Det er ikke nok, at forståelse for data kommer på skoleskemaet ad hoc som ekstracurriculære aktiviteter i et samfund, der er gennemsyret af data, og hvor utransparente algoritmer har markant indflydelse på vores liv som individer og som samfund.

I vores algoritmiserede samfund er det afgørende for demokratiet, at vi alle udvikler forståelse for dataprocesser, og en sådan forståelse bør udvikles i almen skolegang i en folkeskole, hvor formålet blandt andet er, at børn udvikler baggrund for at tage stilling og handle. Et datafag med dette fokus bør derfor snarest muligt blive en realitet – inklusive en adækvat uddannelse af lærere til at varetage faget.