Teknologiforståelse og etik i skolen

I 1972 skrev Carsten Fischer, Lisbeth Gedsø og Erik Frøkjær i elevbogen "Datalære i skolen" om et både datidigt og nutidigt problem, som berører os alle, nemlig alle de oplysninger, man samler om folk i dataregistre. ”I de sidste år har man diskuteret dette meget, fordi der mangler klare regler dels for hvilke oplysninger man må samle om folk og dels for hvem man må give oplysningerne videre til. Problemet har vist sig at være meget indviklet, og politikerne har endnu ikke kunnet give tilfredsstillende love for disse ting”, skrev de tre for nu næsten 50 år siden.

De kom med eksempler, der illustrerede problemet, såsom dataregistre, der indeholder oplysninger om folk, der er ”dårlige betalere”. Et sådant register kan komme til at skade visse mennesker urimeligt, skrev de: ”Hvis en person for eksempel har været i en meget vanskelig økonomisk situation, og én gang misbrugt et kontokort, så vil vedkommende være opført i registret. Dette behøver dog ikke at betyde, at personen senere vil gøre det samme. Det er derfor uheldigt, at han bliver stemplet som upålidelig, så man måske nægter ham kontokort i en anden forretning”. Et andet af deres eksempler var kartoteker over elever. ”De er blevet kraftigt kritiseret af mange lærere, fordi de let kan misbruges. For eksempel skaffer politiet sig ofte oplysninger om, hvordan en lovovertræder var i skolen. Havde han af en eller anden grund svært ved at tilpasse sig i skolen, kan disse oplysninger, selv om de burde være forældede, let komme til at ramme urimeligt”, skrev de.

Fischer, Gedsø og Frøkjær var klar over, at sådanne problemstillinger i princippet ikke har noget med edb at gøre – men at de i praksis alligevel har. For som de skrev har store datamater (computere) og dataregistre gjort det muligt at sammenholde en hel række enkeltoplysningerne om en bestemt person, og således kan man få et detaljeret billede af personens adfærd. Selvom beregninger og dataregistre i princippet kan laves i hånden med pen og papir, er det i praksis umuligt at holde rede på så mange data. Men med datamater kan man, og – fremhævede de – ”gør man det, er der skabt risiko for, at oplysninger, der i øjeblikket betragtes som private, kan misbruges”.

Ser vi på nutidens nyhedsartikler og tv-debatter er det tydeligt, at vi ikke forstod alvoren af sådanne advarsler i tide. Men efter den ene it-skandale efter den anden, hvor private data er blevet solgt og misbrugt, er vi efterhånden blevet klar over de mange etiske problematikker. Sidste år hørte jeg et oplæg af Shoshana Zuboff, der er professor emeritus på Harvard Business School og forfatter til bogen ”Overvågningskapitalismens tidsalder”. En af Zuboffs pointer er, at menneskers private data er del af teknologigiganters forsyningskæde. Når vi skal finde vej, bruger vi måske en digital korttjeneste fra for eksempel Google, og vi bruger i stor stil Facebook til at arrangere middag med venner og familie. ”Engang søgte vi på Google, i dag søger Google på os. Engang tænkte vi os digitale tjenester som gratisydelser, i dag betragter overvågningskapitalisterne os som gratis”, siger hun i et interview til Information.

Hvis vi skal frem – eller vel egentlig tilbage – til, at mennesker ejer de rum, de udfører digitale handlinger i, skal vi ødelægge denne forsyningskæde, påpeger hun. Det er ikke nok, at vi diskuterer dataminimering og transparens med Google og Facebook og Amazon. De vil gerne tale om etik, så de ikke mister brugere, og så de kan fortsætte deres forretninger og fortsætte med at få vores data. Vi skal i stedet udvikle politikker og systemer, hvor vi selv ejer data om os selv og vores adfærd.

Den danske beskrivelse af teknologiforståelse i skolen rummer mange gode aspekter, og der bliver gjort mange indsatser på området. I en spørgeskemaundersøgelse, jeg foretog med Jeppe Bundsgaard i 2018, fremgik det, at 62 procent af skolerne på daværende tidspunkt vurderede, at de udbød mindst én specifik form for it-undervisning på skolen. Flere af disse så ud til at fokusere på programmering og nogle på design. En væsentlig del af en sådan undervisning bør omhandle etiske og demokratiske perspektiver, så eleverne bliver i stand til at forstå og diskutere den etik og moral, der er indlejret i digitale teknologier. Så de – med Zuboffs ord – kan ”take the future”.