Katherine Johnson – en kvindelig datalogipioner

”Selvom pigerne viste interesse for at bruge data, kunne allerede eksisterende og fastlåste kønsrollemønstre for fritids- og skoleadfærd udskille pigerne fra data”, skrev Henning Hjorth Jensen og Mogens Groes i 1986 i artiklen ”Datalære – også for piger”, her i Fagbladet Folkeskolen, hvor de evaluerede et af 1980’ernes mange forsøg med faget datalære.

Og det lader ikke til at være blevet bedre i dag. For eksempel kunne Dansk Industri så sent som i marts i år fortælle, at færre end tre ud af ti studerende på it-faglige og teknologiske uddannelser er kvinder, og at tallet ikke har rykket sig det seneste årti. ”En måde at få kvinder til at vælge teknologien til i stedet for at vælge den fra, kan være at udbrede tankegangen om, at fremtidens helte har digitalt DNA”, skriver de. Men måske er det også værd at udbrede kendskabet til, at nogle af fortidens helte – både mænd og kvinder – havde det.

En af dem er Katherine Johnson, der blev født i 1918, og som i dag er 100 år gammel. Hun startede sin 33-årige karriere hos NASA som menneskelig computer (bogstavelig talt), hvor hun håndterede komplekse manuelle matematiske beregninger. Ikke blot har hun kæmpet med at være kvinde i en tid med markant kønsdiskrimination – som afrikansk-amerikaner kæmpede hun også med racediskrimination og segregation i en tid, hvor sorte og hvide langt fra havde samme rettigheder.

Katherine Johnson på NASA i 1966 (Wikimedia Commons)

Katherine dimitterede fra high school allerede som 14-årig. Derefter gik hun på college, hvor hun dimitterede som 18-årig. To år senere blev hun optaget på matematik på universitet som en af blot tre afrikansk-amerikanske studerende – et studie, hun dog ikke færdiggjorde, da hun blev gravid med sit første barn. Men dette forhindrede hende ikke i at forfølge en drømmekarriere. I 1953 fik hun job hos NACA (nu NASA), hvor hun arbejdede i en afdeling med ”Coloured Computers” – som der stod på dørskiltet til afdelingen. På den tid blev begrebet computer anvendt om et menneske, der udførte beregninger med tal. Navnet refererede således til, at afdelingen udelukkende bestod af afrikansk-amerikanske kvinder, der lavede sådanne matematiske beregninger. Selv refererede Katherine til kvinderne i denne afdeling som ”computere med nederdele”.

Men Katherine ønskede ikke blot at være en ”computer” – en ”beregner”.  Hun ønskede at lære mere. Og på sin vej frem ignorerede hun ganske enkelt alle race- og kønsbarriererne. ”I didn't feel any segregation. I knew it was there, but I didn't feel it,” har hun udtalt. Hendes far havde fra barnsben lært hende, at hun var lige så god som alle andre mennesker – hverken mere eller mindre værd – og det holdt hun fast i. Hun insisterede for eksempel vedholdende på at deltage i møder, ingen kvinder havde deltaget i tidligere. Og hurtigt fik hun banet sig vej til NASA’s Flight Research Division med udelukkende mandlige kollegaer, hvor hun først arbejdede med at analysere data fra flyvetest og foretage undersøgelser af flystyrt og senere med forskellige rumprojekter som en del af Space Task Group, hvor hun blev den første kvinde, der fik sit navn på en forskningsrapport.

Hun beregnede blandt andet banen for den første amerikanske rumflyvning i 1961, og hun hjalp med overgangen fra ”menneskelige computere” til ”automatiske computere”. Da NASA for første gang brugte automatiske computere til at beregne en rumkapsels bane, nægtede astronauten John Glenn at flyve, før lige præcis Katherine havde kontrolleret computerens tal og altså bekræftet beregningerne: “As a part of the preflight checklist, Glenn asked engineers to ‘get the girl’ – Katherine Johnson – to run the same numbers through the same equations that had been programmed into the computer, but by hand, on her desktop mechanical calculating machine. ‘If she says they’re good,’ Katherine Johnson remembers the astronaut saying, ‘then I’m ready to go’”, skriver NASA på sin hjemmeside. Således har hun – og flere andre kvindelige pionerer fra dengang – spillet en væsentlig rolle for datalogiens udvikling, og i 2015 blev hun tildelt “The Presidential Medal of Freedom” af Barack Obama for dette pionerarbejde:

video

Filmen ”Hidden Figures” baserer sig på Katherines og to andre kvinders historier hos NASA: Dorothy Vaughan, der blandt andet blev NASA’s første afrikansk-amerikanske afdelingsleder i 1949 og selvlært ekspert i programmeringssproget FORTRAN, og Mary Jackson, der videreuddannede sig til luftfartsingeniør, og som i 1958 blev NASA’s første afrikansk-amerikanske ingeniør.

En smuk historie, som for mig satte en masse tanker i gang – også i forhold til den måde, vi arbejder med fagområdet i grundskolen på.

Først og fremmest fortæller den, at ”digitalt DNA” (som den uheldige betegnelse det i øvrigt er) ikke er kønsbestemt. For 30 år siden skrev Bente Elkjær i artiklen ” Køn og teknologiundervisning - et kompliceret tema” (Fagbladet Folkeskolen, 1988), at der nemt opstår myter, når talen falder på køn og teknologi, og at disse myter er svære at ændre. Katherines, Dorothys og Marys historier kan være med til at punktere sådanne myter – deres historier er fakta.

For det andet fortæller den noget om datalogiens projektorienterede samarbejdende karakter og det uheldige ved ensidigt at fokusere på eksempelvis ”programmering” eller ”design”. Katherine arbejdede i et forskningsteam med projekter. Hun kunne noget, de andre teammedlemmer ikke kunne. Sammen fik de sendt den første amerikaner ud i rummet i 1961 og til Månen i 1969.

For det tredje anskueliggør den, at computeren som værktøj har overtaget beregninger, som mennesker tidligere udførte. Det er ikke magi, der sker i maskinen. Katherine brugte 1½ dag på at tjekke den automatiske computers beregninger, inden John Glenn blev sendt ud i rummet. Hendes beregninger matchede computerens fuldstændig, hvilket gav John Glenn tillid til, at computersoftwaren var pålidelig. Forståelse for computerens programmering er central.

”Skal vi skabe lige arbejdsvilkår for de to køn, kræver det et stort arbejde”, skrev Karen Margrethe Andersen og Else Bunde Jensen i 1987 i bogen ”Datalære og kønsroller – et udviklingsarbejde” (Århus Kommunale Skolevæsen). ”Vi synes imidlertid, at vi skylder pigerne dette, og vil fremover arbejde mere bevidst herpå.”

Et sådant bevidst arbejde kan være at udbrede kendskabet til fortidens både mandlige og kvindelige pionerer på området for at gøre op med kulturelt skabte forestillinger om, at datalogi og andre it-faglige områder traditionelt er ”mandefag”.