Computational thinking, datalogisk tænkning, computationel tankegang, computational tankegang, computationel tænkning og computational tænkning – en midtvejsevaluering af begrebsbrug

Jeg er ved at foretage en spørgeskemaundersøgelse omhandlende datalogisk tænkning, nærmere specifikt lærerstuderendes kendskab til området, og hvordan de føler sig forberedt til at undervise i det. I den forbindelse gør jeg opmærksom på, at datalogisk tænkning er undersøgelsens danske oversættelse af det engelske computational thinking – som nogle steder også kaldes computationel tankegang. Så er dét på plads – uanset hvilken af udgaverne, de studerende eventuelt måtte have hørt om. Men nu er jeg blevet opmærksom på tre andre former, jeg også kunne have inkluderet. Det drejer sig om computationel tænkning, computational tankegang og computational tænkning.

I Fælles Mål for forsøgsfaget teknologiforståelse hedder ét af kompetenceområderne computationel tankegang. Men i læreruddannelsens nye modul teknologiforståelse og digital dannelse – der introduceres nationalt på landets læreruddannelser fra næste år med henblik på at klæde lærere på til netop at undervise i teknologiforståelse og digital dannelse – hedder et af de fem indholdsområder computationel tænkning. I indlæg på for eksempel Twitter og her på Folkeskolen.dk er jeg stødt på yderligere to former, nemlig computational tankegang og computational tænkning, dvs. med -al i stedet for -el. Og så er der nogle, der holder sig til den engelske form i også danske tekster, altså computational thinking.

Man kunne med rette indvende, at jeg ikke gør forvirringen mindre ved selv at oversætte kompetencen til datalogisk tænkning fremfor computation-el/-al. Det har flere årsager – primært et fagligt argument om, at der er tale om databehandling, og at databehandling indebærer meget mere end beregninger (computations). Det påpegede forhenværende professor i datalogi, Peter Naur, allerede i 1960’erne, hvor han fik indført begrebet datalogi som en dansk oversættelse af den dengang helt nye videnskab computer science. ”I find computer science a misleading denotation”, forklarede han sidenhen i sin Turing Talk, og fortsatte: ”Datalogy – science of data and data processes – that has in it the human aspect. Data is a matter of human understanding”. Disse ord gælder stadig, og der er al mulig grund til at lytte til dem. For det er ikke blot en dumstædig kamp om ord – der ligger seriøse tanker og værdier bag.

På verdensplan tilskrives første brug af begrebet computational thinking forhenværende professor inden for computer science og uddannelse, Seymour Papert, i 1980. Men Naur anvendte allerede begrebet datalogisk tænkning i en bog om datalogi fra 1970 om evnen til bevidst at kunne analysere blandt andet dataprocesser, datarepræsentationer og datamedier. Altså med ligheder til forsøgsfagets beskrivelse, hvor der fremgår, at: ”Computationel tankegang handler om analyse, modellering og strukturering af data og dataprocesser”. Min fremhævning. Datalogisk tænkning, mener jeg, er meget tættere knyttet til dannelsestankerne bag det fag, der beskrives i forsøgsfaget teknologiforståelse, hvor computation-el/-al modsat leder tankerne uheldigt hen på computeren som det mest centrale.

Sandsynligvis er brugen af nu fire ”danske” compute-former (altså computationel tankegang, computational tankegang, computationel tænkning og computational tænkning) blot en uheldig konsekvens af et uheldigt begrebsvalg. Ingen tvivl om at jeg gerne så alle de fire former elimineret til fordel for det menneskelige begreb datalogi – men indtil da ville det i det mindste mindske forvirringen at nøjes med at bruge én af formerne. Ellers bliver det også snart nogle meget lange spørgeskemaer, vi skal sende ud i forsøget på at tale et sprog, som alle forstår og forklare, hvad der egentlig er tale om. (I den nævnte spørgeskemaundersøgelse er jeg faktisk selv kommet til at referere til både computationel tankegang og computationel tænkning i forvirring over formerne.)

Forsøgsfaget er et forsøg. På et tidspunkt skal det evalueres, og læseplanen revideres, når vi forhåbentlig vælger at fortsætte med et sådant fag i grundskolen. Denne lille midtvejsevaluering belyser nogle problematikker ved et af forsøgsfagets centrale kompetenceområder, og vi gør efter min mening klogt i fremadrettet at vende tilbage til datalogisk tænkning som et langt bedre, mere sigende og menneskeligt begreb, så uheldig sprogbrug ikke kommer til at skabe uheldige praksisser.

PS: Sekundært er computation-el/-al kludret at udtale. Jeg har for eksempel hørt formen computionel tænkning, og jeg mindes også at have hørt computertænkning. Der er ingen grund til at udfordre et i forvejen udfordrende fagområde med begreber, vi hverken kan udtale eller stave til.