Blog
Danske elever er blandt de bedste i verden. Så hvorfor har danske piger mindst tiltro til egne evner?
I 2018 klarede danske elever sig bedst i ICILS-undersøgelsen af computer- og informationskompetence af alle deltagende lande. Alligevel kunne danske piger i høj grad ikke se sig selv i teknologiens verden.
Hvordan klarede danske elever sig i 2018?
Danske elever klarede sig forholdsvist godt i begge dele af ICILS-undersøgelsen i 2018. I forhold til de andre deltagende lande opnåede de de bedste resultater inden for computer- og informationskompetence og de næstbedste inden for datalogisk tænkning. Desværre fik de danske elever også en anden ’førsteplads’. Blandt danske elever var der nemlig størst forskel mellem drenge og pigers egne vurderinger af deres kompetencer. Danske piger havde i gennemsnit lavere tiltro til egne evner inden for tekniske aktiviteter end både drenge og piger i de andre deltagende lande. Generelt var der meget store forskelle blandt gennemsnittet af danske drenge og pigers opfattelse af deres egne kompetencer i relation til it og deres forestillinger om et fremtidigt arbejdsliv med it. En høj andel af de danske piger kunne således ikke forestille sig, at de i fremtiden ville studere eller arbejde med it.
Hvorfor opstår disse kønsforskelle?
På trods af deres kompetencer vurderede de danske piger deres egne kompetencer forholdsvis lavt – men hvordan kan det være? Vi ved, at danske pigers vurdering gennemsnitligt ikke afspejlede deres reelle kompetence relativt til både danske drenge og børn i de andre deltagende lande. Vi ved også, at de gennemsnitligt undervurderede deres tekniske evner signifikant i forhold til fx piger i vores naboland Tyskland. Når eleverne blev spurgt ind til, om de kunne se en fremtid indenfor it, svarede de danske piger nej i højere grad end både drenge og piger i noget andet land. Det kunne tyde på, at forskellene er et kulturelt, socialt fænomen.
Hvordan ser det ud efter folkeskolen?
Forskelle mellem køn er også til stede efter folkeskolen. Danske it- og teknologiuddannelser har en stærk overrepræsentation af mænd, hvor fordelingen på datalogistudierne ligger på 8-19% kvinder over hele landet og har gjort det igennem de sidste 30 år. Tre af de fire studier, som i 2020 kunne melde nul kvindelige optagne, var elektronik-ingeniørstudier ved hhv. Aalborg, Aarhus og Syddansk universitet. Dette koblet med resultaterne fra ICILS 2018 tydeliggør, at de kræfter, der skaber forskellen mellem unge kvinder og mænd, allerede starter lang tid før, valget af studie bliver aktuelt.
Hvorfor er det vigtigt at afhjælpe kønsforskelle?
Digitalisering fylder i større grad end nogensinde før for alle mennesker, især hos de helt unge. Telefoner bruges ikke blot til at ringe med, men også som bl.a. GPS, underholdning, sygesikringskort og i stigende grad som nyhedsmedie, hvor telefonen således erstatter traditionelt TV og radio. Det er samtidigt et dynamisk felt i rivende udvikling, hvor der er sket store forandringer – selv siden 2018, hvor den sidste ICILS-undersøgelse blev gennemført. Når et felt har så stor en påvirkning og relevans i alles hverdag, er det vigtigt at alle slags mennesker er med til at forme fremtidens digitale teknologier.
ICILS 2023 - er forandring på trapperne?
Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor Danmark har så store kønsforskelle på teknologiområdet, eller hvordan de kan afhjælpes. Noget indikerer, at der er kulturelle og ikke grundlæggende forskelle mellem drenge og piger på spil, og det betyder samtidig at der burde være forudsætning for, at der kan ændres på de ærgerlige tendenser, vi så i ICILS 2018. I foråret 2023 bliver ICILS igen gennemført verden over, heriblandt på ca. 150 danske grundskoler. Vi håber på at kunne få en masse deltagende skoler til at deltage i ICILS 2023, som kan være med til at belyse unges it-kompetencer og teknologiforståelse i dag – herunder også eventuelle kønsforskelle. På den måde kan vi forsat bliver klogere på, hvordan den digitale udvikling opleves for den unge generation.
Mere om ICILS og køn:
Kapitel 6 ”Køn og it” i Bundsgaard, J.; Bindslev, S.; Caeli, E. N.; Pettersson, M.; & Rusmann, A. (2019). Danske elevers teknologiforståelse. Resultater fra ICILS-undersøgelsen. Aarhus Universitetsforlag.
Caeli, E. N. & Bundsgaard, J. (2022). Manglen på kvindelige it-folk starter i folkeskolen. Synspunkt. Version2, 27.05.2022.
Interview med Jeppe Bundsgaard i Nielsen, K. N. (2019). Kønsfordomme skaber computeruligheder. Asterisk, November 2019, side 30-33.