En julegave fra eleverne til alle os voksne - en reportage fra en videndelingsfestival for hele skolen

Elevinddragelse vigtigt ift. eleverne trivsel

”Vi kan se i vores trivselsmålinger, at vi skal være bedre til elevmedbestemmelse” siger skoleleder Allan Lykholt, da han smilende forklarer, hvorfor hele Bislev Skole med elever fra 0. til 6. kl. i Aalborg Kommune har sagt ja til at lade eleverne få mest taletid til en Peers elevfestival. Elevfestivallen er en kulmination på en nysgerrig detektivopgave, som eleverne har været på, da de skulle undersøge, hvad de selv synes, er motiverende i undervisningen. ”Peers er et eksperiment, der handler om at eksperimentere med undervisning. Her lærer vi af at være modige og lukke elevernes stemmer mere ind og zoome ind på deres perspektiv på læring”. I Peers er vi netop optagede af at hjælpe skolerne med en eksperimenterende læringskultur med høj elevinddragelse fra børnehaveklasser til udskoling. Derfor er det et nærliggende greb at spørge eleverne om at dele deres feedback, for at viden bliver delt på tværs af klasser, årgange og lærere.

Læring er en (faciliteret) fest – og alle har en rolle

Til elevfestivalen er lokalerne pyntet, for læring er en fest! Eleverne overtager den faciliteringsrolle, som en lærer normalt har i undervisningen. De er selv ”værter”, der byder velkommen, styrer tid og talerække. Eleverne præsenterer, hvad de synes god undervisning er – illustreret med et artefakt, der er pakket ind i cellofan som en attraktiv symbolsk gave fra eleverne til tilskuerne. Eleverne skiftes til at præsentere, stillede spørgsmål og være supportere, der med emojis understreger ”likepower” og opbakning. Eleverne er sammensat i grupper på tværs af årgange. Omvendt er det læreres, ledelsens og konsulenternes job at være opmærksomme lyttere og nysgerrige spørgere. Rollerne mellem børn og voksne er altså vendt godt grundigt på hovedet.

På festivalen strukturerer vi refleksionsopgaven meget fysisk for eleverne. Eleverne gør brug af malertape og laver gigantiske SuperPeers (netværkets robotmaskot) på gulvet. SuperPeer giver eleverne et sprog og en ramme til at forklare deres læringsgave, som de vil forære andre klasser.

Når eleverne står i hovedet, forklarer de hvad nyt, de konkret har lært. Børnehaveklasserne forklarer fx om enkelte bogstavers former og lyde. 4. klasse forklarer om programmering.

Når eleverne hopper over i maven hvor hjertet sidder, fortæller de hvordan de griner og løb stærkt undervejs i processen.

I fødderne fortæller de om, hvordan de har brugt det lærte og omsat det til praksis. Fx fortæller børnehaveklassen om et bogstavespil, som de har udviklet, og hvordan de havde formet bogstaver i modellervoks til dekoration.

Udbytte af elevfestivalen

På Bislev skoles Peers-event ser jeg mange gode eksempler og perspektiver på, hvad eleverne synes er godt ved undervisningen. Fra bogstavløb med de mindste over nørderi og samarbejde med Lego Spike til ønske om et varieret skema, så man ikke altid ved, hvad der skal ske den kommende dag. For at understrege, at god undervisning er værdifuld, skal påskønnes og kan deles med andre, pakkes artefakterne ind som en gave.

Hvis jeg skal finde en fællesnævner for de eksempler, som eleverne er optagede af, peger det på noget legende. Traditionelt har leg været forbundet med pauser, fritid og for nogen nærmest det modsatte af skole, undervisning og læring. Hvad nu, hvis leg og læring er tvillinger? Vi ved, at leg er nydelse og forbundet med fordybelse, engagement og motivation. Jeg er sikker på, at fremover kommer legen til at spille en markant rolle for læringsforståelse? Jeg kender i hvert fald Bislev Skole, som vil hylde en legende læringstilgang.

Plan B var ikke nødvendig

Grundlæggende var det vildt at se elever fra de allermindste klasser stå distancen med at fortælle voksne om deres refleksioner, og hvad der motiverer dem ud fra positionerne i Superpeer-modellen. For dette kan de! Er det tankevækkende? Hvis ja er det måske fordi, vi ikke er så flinke til at invitere elevernes stemmer ind i læringsrefleksioner. Tilbagemeldingen fra lærerne er også, at eleverne leverede langt mere end lærerne havde forventet. For en sikkerheds skyld havde lærerne forberedt en plan B til elever, der gik kolde i processen. Plan B blev aldrig aktiveret.

Det stod også klart, at vi i Peers skal blive endnu bedre til at hjælpe eleverne med at reflektere dybere over, hvad der motiverer. De er klart bedst til at fortælle, hvad de har lavet i projekterne, men har svært ved at gå i dybden med, hvorfor de godt kan lide de konkrete aktiviteter. Den problemstilling bliver naturligvis mindre i takt med elevernes alder, men stadigvæk er det vigtigt også at få refleksioner fra de yngste elever.

Den didaktiske lakmusprøve – gav det værdi?

Tilbagemeldingen fra lærerne er ligeledes, at de synes, det var virkelig omvendt af en almindelig skoledag at være tvunget til at være i en lyttende og observerende rolle over for eleverne. Man lægger mærke til andre ting, når man er observerende end, hvis man har styringen i relationen til elevernes refleksioner.

På Bislev Skole mødes lærerne efterfølgende med deres egne elever i klasserne og i fællesskab udpeger de, de bedste pointer, de har hørt på festivalen og gerne vil arbejde videre med. Vi er spændte på, om det er ren ønsketænkning, at klasserne sammen med deres lærere kan finde frem til noget, som de gerne selv vil afprøve. Men tilbagemeldingen har været, at alle klasser havde en god dialog og fandt frem til noget, de vil arbejde videre med. Så der er faktisk et meget konkret udbytte af dagen skabt i fællesskab mellem elever og lærere. Alle, der har været til konferencer og (voksne) læringsfestivaler, ved at det ikke er et helt dumt resultat.