Blog

2 kl. elevers prototype-ideer på "noget der kan gøre udeområderne federe" - rigtig mange elever drømmer om trampoliner i skolegården!

Eleverne som lærings-minions

Hvad kan man få ud af at bruge elever som hjælpende ”minions” i undervisningen og fx lade dem stå for workshops for andre elever? Skrevet af David sammen med gæstebloggere Mads Wesselhoff, Borgerskolen og Espen Hegnet, Mølleholmskolen, fra Høje-Taastrup kommune.

Publiceret Senest opdateret

Peers-netværket

Jeg hedder David Garde-Tschertok og er til dagligt national projektleder på Peers-netværket samt udviklingskonsulent i Høje Tåstrup kommune. Mit job er at opsøge og dele viden mellem alle de spændende praksiseksempler på kreativ læring, der findes på de danske skoler og hjælpe lærere med at inddrage eleverne som en ressource til at gøre undervisningen bedre. Peers er støttet af LEGO Fonden og projektledes af Høje-Taastrup, Aalborg og Billund Kommune. Hvis du er interesseret i netværket, så skriv til mig på davidga@htk.dk eller hop ind på vores facebookgruppe Peers | Facebook.

Vi har i fællesskab afprøvet elevdrevne workshops på Mølleholm og Borgerskolen. Her skulle elever fra 4. årgang instruere og gelejde en 2.klasse til at lynopfinde prototyper på noget, der kunne gøre skolens udeområde mere spændende. Her er det virkelig smart med en rulle malertape ved hånden til at konstruere de første rå prototyper, det kan vitterligt gøres på 10 minutter. Efterfølgende skulle de lære de små elever at give feed back på hinandens prototyper så de kunne blive bedre. Især feed back delen trak tænder ud hos vores heltemodige 4kl. elever! Men det lykkedes, selv med en ekstremt presset tidsplan. Til sidst stod vores læringsminions triumferende med de små elevers prototyper på fede udeområder i hænderne, som var det Champions League pokalen eller den gule Tour de France trøje.

Samarbejde mellem lærere og konsulent

Forløbet skete i et samarbejde mellem Espen og Mads samt elever fra 4 årgang på hhv. Mølleholmskolen og Borgerskolen og David som ”manden fra kommunen” (således lød introduktionen overfor eleverne) Planlægning og rammesætning lavede vi indledende i fællesskab. David kom efterfølgende forbi og overtog et udvalg af eleverne fra årgangen på hver af skolerne i ca 3 lektioner og hjalp dem med at blive klædt på til at lave en workshop for en indskolingsklasse. Espen og Mads havde selv undervisning af de øvrige elever mens seancen foregik. Baggrunden for den konstruktion var dels, at vi havde travlt og måtte dele opgaverne op imellem os, men faktisk var vi også interesserede i at se, hvad der sker når man samarbejder lærere-konsulent tæt omkring børnene.

Laser tag i skolegården?

Hack en workshop

Forhistorien er at eleverne selv havde deltaget på en virtuel lynopfinder-workshop og dermed havde prøvet at lynopfinde og give feed back før vi gik i gang. De havde altså afprøvet konceptet før og fik så besked på at lave deres egen udgave af workshoppen. Ved at hacke og forbedre det indledende workshopformat, fik eleverne en ret klar ramme og forståelse for, hvad ideen gik ud på. Samtidigt gav det dem også muligheden for selv at videreudvikle deres egen udgave af workshoppen. Lidt ligesom de små gule minions i sommerens biografplage, skulle de skiller de tingene af og sammensætter dem på ny – og ligesom Hr Gru’s små hjælpere gjorde de det nogen gange i en ikke helt hensigtsmæssig sammenhæng, men det lærer man også noget af!

Hvilken værdi giver det lærerne?

Resultatet var en vild og meget lærerig oplevelse for eleverne, men hvordan kan en sådan elevovertagelse give lærerne en hjælpende hånd?

Først og fremmest gav det Espen og Mads en ahaoplevelse at eleverne er i stand til mere end man lige tror. De performede langt over forventning og kom godt i mål, selvom det var ret komplekst og med en super presset tidsplan. Dvs. det ser ud til at eleverne kan inddrages som ”minions” i undervisningen i højere grad end man som lærer umiddelbart vurderer, hvilket er en meget værdifuld oplevelse at tage med sig fra forløbet.

Grundlæggende får man som lærer også en "gratis" pædagogisk afprøvning, hvor man kan se redskaber og processer i spil i praksis, med børn man kender rigtig godt. Der var også plads til og fokus på at observerer og være nysgerrig på hvad der foregår - for det var nemlig David, der rendte forvirret rundt og prøvede at holde styr på tropperne.

En anden virkelig spændende pointe er at lærerne og eleverne opbygger et fælles sprog omkring undervisningen. Eleverne kom simpelthen om på bagsiden af scenetæppet og fik et sneak peak i dele af lærerrollen. Og det giver nogle ret fantastiske muligheder for at inddrage eleverne fremover.

Hvad kan vi lære af forløbet?

Der var klart en del ting, der kunne gøres bedre fremover. Først og fremmest ville det være fedt med mere tid til at gå i dybden, men det kan faktisk godt lade sig gøre med en håndfuld lektioner.

Indledningsvist er det totalt abstrakt for eleverne, at de skal lave en kreativ workshop for andre elever. Så alt der kan stiladsere dem er en god ide. En klar rollefordeling mellem eleverne er en god ide, men man kunne også havde gjort det endnu tydeligere fx med rekvisitter eller tøj der gjorde rollen mere håndgribelig.

Mere tid til lærerne til at gå på opdagelse og observere elevernes proces undervejs og evaluere sammen med konsulenten, ville klart også havde været en god ting. Så man skal passe på fristelsen med at fylde tiden ud med andre arbejdsopgaver for at være effektiv.

At øve sig og lave generalprøver gør det også nemmere for eleverne at forberede sig. Fx lavede vi på Mølleholmskolen det man kalder for ”Exact Instructions Challenge”, hvor David spillede en temmelig dum 2. klasses elev, der skulle have ALT forklaret grundigt.

Man kan også med fordel markere at ro og orden under workshoppen er en voksenopgave. Eleverne sagde, at det var megastressende at sørge for at de små elever opførte sig ordentligt. Og nej der var naturligvis ingen af os tre der var for fine til at sige ”så kan I lære det, kan I!”