Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme Erfaringer med elevernes bud på, hvad der er god projektbaseret undervisning, fra Peers elevfestival i Høje-Taastrup. Gæsteskribent er Rebecca Scheel, konsulent, skoleafdelingen Høje-Taastrup kommune og Peers-Netværket Rebecca Scheel
Eleverne som lærings-minions Hvad kan man få ud af at bruge elever som hjælpende ”minions” i undervisningen og fx lade dem stå for workshops for andre elever? Skrevet af David sammen med gæstebloggere Mads Wesselhoff, Borgerskolen og Espen Hegnet, Mølleholmskolen, fra Høje-Taastrup kommune. David Garde-Tschertok
Er det altid nødvendigt med en computer i undervisningen? Børn og unge skal (lære at) bruge computere i skolen. Længere er den ikke. Men det er ikke alle folkeskoler, der er nået lige langt i den digitale bølge. Som ny lærer på en skole, hvor der er omkring 50 computere til rådighed til ni udskolingsklasser, og hvor bring-your-own-device hverken er krav eller kultur, må jeg spørge mig selv, om computeren virkelig altid er så nødvendig, som vi går og tror?
Status efter den første måned på nedsat tid 30 timer om ugen i stedet for 37 timer. For mig har det betydet én ugentlig fridag, reduceret undervisningstimetal og derfor også reduceret forberedelse. Men jeg har stadig ligeså mange møder og præcis ligeså mange timers pædagogisk udvikling som mine kollegaer på fuld tid. I mit hoved kan jeg ikke helt få det til at stemme.
Innovation i engelskundervisningen – idé til et forløb I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi intensivt med innovation. Det betyder, at jeg også som engelsklærer afprøver nye metoder i min undervisning. Og det er ikke helt uden skepsis. For hvordan får jeg flettet innovation ind i min undervisning uden at noget andet – fagfagligt – går tabt? Læs med her og se, hvordan jeg gjorde, da jeg arbejdede innovativt med 9. klasse i engelsk.
Engelsklærerens ønskeliste til jul Julen nærmer sig og dermed også den tid, hvor vi skriver ønskelister. Også jeg som engelsklærer har tilladt mig at nedskrive mine ønsker for julen 2018. Tænk, hvis der opstod et mirakel, og jeg fik opfyldt bare ét af mine ønsker? Læs med og bliv selv inspireret til at drømme dig lidt væk for en stund.
Nationale test: Når frivillig bliver tvungen Mange kommuner vælger at lave langt flere nationale test, end Undervisningsministeriet kræver. Herfra er det nemlig kun obligatorisk med én årlig test i særligt udvalgte fag på hvert klassetrin. Flere test end det påkrævede er således frivilligt. Mange skoler tolker dog ordet ’frivilligt’ helt anderledes end ordbogen. Her er ’frivillig’ nemlig lig med ’tvungen’
Nationale test: Når frivillig bliver tvungen Mange kommuner vælger at lave langt flere nationale test, end Undervisningsministeriet kræver. Herfra er det nemlig kun obligatorisk med én årlig test i særligt udvalgte fag på hvert klassetrin. Flere test end det påkrævede er således frivilligt. Mange skoler tolker dog ordet ’frivilligt’ helt anderledes end ordbogen. Her er ’frivillig’ nemlig lig med ’tvungen’.
Motionsdagen 2018: Opbevaring (tilsat lidt bevægelse) På fredag er det skolernes motionsdag. En tradition, der går mere end 30 år tilbage i tiden. Dagen har dog ændret karakter de senere år, og nu handler det på mange skoler desværre ikke længere (kun) om motion, bevægelse og frisk luft, men om at få tiden til at gå, indtil de kære børn må sendes hjem på velfortjent efterårsferie.
Lav god undervisning – men materialerne må du selv (op)finde! Hvad gør man som (engelsk)lærer, når man ikke har adgang til de fornødne materialer i form af portaler og/eller bogsystemer til sin undervisning? På min skole er det i hvert fald virkeligheden for os engelsklærere dette skoleår. Vi aner ikke vores levende råd. For hvordan laver man pissegod undervisning uden de helt basale materialer?
Meebook og elevplaner: Et lille regnestykke Hvordan udnytter man bedst en lærers faglige og pædagogiske ressourcer på en arbejdsdag? Efter min mening i hvert fald ikke ved elevplaner i Meebook. Som så mange andre lærere udfører jeg årligt timevis af meningsløst arbejde på elevplaner. Derfor glædes jeg over regeringens udspil om en forenkling af elevplanerne, så min sparsomme forberedelsestid kan bruges mere fornuftigt.
Innovation: Et nyt hurraord eller en del af Fremtidens Skole? Nye hurraord og nye projekter. Sådan er det for os lærere næsten hvert år ved skolestart. Jeg bliver lidt træt. Og skeptisk, ikke mindst. I år hedder det nye sort i min kommune ’innovation’, og arbejdet med det skal give vores elever det 21. århundredes kompetencer. Jeg kaster næsten lidt op, men samtidig må jeg også indrømme, at jeg bliver nysgerrig. For måske er det her ikke bare endnu en døgnflue?
Skal man have sin smartphone med på lejrskole? To 7. klasser. Fire lærere. Én lejrskole. Men hvor mange smartphones? Dét spørgsmål har fyldt meget på teammøderne de sidste måneder. Fordele og ulemper blev vendt og drejet, og i sidste uge var vi klar til at dele den endelige beslutning med vores elever.
Læringsplatforme – i strid med folkeskolens formålsparagraf? Med indkøb af læringsplatforme som Meebook og MinUddannelse i kommunerne og et krav om, at alle lærere skal bruge disse platforme i undervisningen, har jeg svært ved at se, hvordan vi som skole kan leve op til vores formålsparagraf. Fremmer man den enkelte elevs alsidige udvikling ved at ensrette alle læreres undervisning?
All I want for Christmas ”I don’t want a lot for Christmas. There is just one thing I need.” De fleste af jer kan sikkert genkende introen til Mariah Careys julehit, som spilles konstant i radioen i denne tid. Som lærer ønsker jeg mig heller ikke mange ting til jul, men jeg har dog et beskedent ønske: Mere tid.
Om overlevelse og brandslukning Hvordan ser engelskundervisningen ud, når det bare handler om at overleve indtil næste frikvarter? Det skal jeg sige jer. Måske kan nogle af jer ligefrem bruge mine råd, for jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der ind i mellem har det sådan.
Når man glemmer, at man er normaliseret Jeg håber, I alle har haft en dejlig efterårsferie. Det har jeg, selvom jeg også må indrømme, at jeg ikke har holdt ferie hele ugen. Jeg har nemlig – ligesom så mange andre lærere – brugt noget tid på at arbejde.
Dette kan politikerne ikke tage fra mig Mål for nærmest alt, vi foretager os med eleverne. Digitale læringsplatforme, der begrænser vores metodefrihed. Krav om at laver planer for og vurderinger af snart sagt alt, vi kommer i berøring med. Det er vores hverdag som lærere, og det kan uden tvivl være en dræber. Den sang har snart kørt på repeat i flere år. Og selvom jeg synger med på den ind i mellem, så prøver jeg også at huske mig selv på, hvorfor jeg stadig er lærer.
Hvordan skaber vi fremtidens skole? Hvordan skaber vi en skole, som forbereder eleverne på en fremtid, hvor de skal være aktive borgere i et evigt skiftende samfund? Det spørgsmål optager mig, alle andre læreruddannede og didaktisk interesserede. Derfor var jeg spændt på at deltage i konferencen ”Fremtidens skole - i praksis”. Målet med konferencen var at diskutere fremtidens undervisning og inspireres af dem, der har arbejdet særligt med at nytænke læring. Søren Peter Dalby Andersen
Når min faglighed halter Hvordan skal vi som lærere give eleverne nogle kompetencer, vi ikke engang selv har? Et stadig større krav om en digital folkeskole kræver (efter)uddannelse af lærere og mere tid til forberedelse, men på mange folkeskoler er vi lærere mødt ind til både flere besparelser og endnu mindre tid til forberedelse.
Hatten af for hensigten Hypotesen om, at eleverne med computerstøttet undervisning bliver dygtigere til de almindelige skolefag er sejlivet. Er det fordi den er rigtig? Hvordan finder vi ud af det?
Der er kun undren tilbage Forleden skulle jeg til MUS-samtale. Vi skal tage udgangspunkt i sidste års konklusion på MUS-samtalen, men vi havde ingen - af legitime årsager - så jeg fandt den fra forrige år frem - den fra efter lockouten. Min leder havde noteret i konklusionen : "Pernille er stadig vred over forløbet op til og selve lockouten". Jeg kunne i år tilføje: "Ingen ændringer". Er der da overhovedet ændret noget som helst? I mit hoved? I mit arbejdsliv? For mine elever? Ikke meget.
Håbet er lysegrønt I to år har rigtig mange lærer været vrede, fortvivlede, forundrede, opgivende og desillusionerede over de manglende forhandlinger i 2012/13, lockouten i 2013, vores arbejdsgiveres retorik i medierne, pressens overfladiskhed og tilsyneladende partiskhed, politikernes uvidenhed, ligegyldighed og skjulte dagsordener.
