BLOG

Empty article - Subtitle

Hatten af for hensigten

Hypotesen om, at eleverne med computerstøttet undervisning bliver dygtigere til de almindelige skolefag er sejlivet. Er det fordi den er rigtig? Hvordan finder vi ud af det?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle elever i Høje Tåstrup Kommunes folkeskoler fik i begyndelsen af marts et digitalt device. Elever fra 6. klasse og ned fik en iPad, over fik de en PC.

I den anledning udtalte kommunens borgmester Michael Ziegler bl.a.: ”Vi ved nemlig, at godt IT-udstyr, rigtigt anvendt, i den grad understøtter børns læring og udvikling. Og det er helt i tråd med vores vedholdende satsning på at løfte Høje-Taastrup Kommunes skoler op blandt de bedste skoler i landet”.

Skolerne i Høje Tåstrup har deres udfordringer, og det er en flot ambition, at kommunalbestyrelsen vil løfte kommunens skoler op blandt de bedste skoler i landet. Ingen tvivl om det.

Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvorfra ”vi” ved, det han siger. Især når det fremgår, at der med udtrykket ”børns læring og udvikling” faktisk tænkes på helt almindelige skolefærdigheder.

Senere i pressemeddelelsen underbygger formanden for Institutions- og Skoleudvalget, Kurt Scheelsbeck, denne opfattelse: ”Alle elever vil også få adgang til online oplæsnings- og skriveredskaber, der kan understøtte læsning og stavning – endda på flere sprog. Og tilsvarende findes et meget stort antal programmer, apps og digitale fagportaler, der understøtter andre fag og færdigheder – også i høj grad kompetencer på tværs af fagene, så elevernes læring bliver så spændende og udfordrende som muligt”.

Det drejer sig altså om om læsning og skrivning, samt hvad der ligger i de fagportaler, man har til rådighed. Men de dækker formentlig ”alle” fag: matematik, historie, geografi, engelsk osv.

Eleverne får ikke udstyret, fordi der nu skal fokus på digital dannelse eller digitale produktioner. Det er alligevel ikke noget, der måles på, og derfor ville en satsning der, heller ikke kunne medvirke til ”at løfte Høje-Taastrup Kommunes skoler op blandt de bedste skoler i landet”.

Det betyder selvsagt ikke, at eleverne ikke må lave digitale produktioner eller beskæftige sig med digital dannelse – det er bare ikke årsagen til, at de får udstyret.

Det forekommer mig, at jeg har læst om lignende initiativer i hele kommuner eller på enkelte skoler siden midten af 1990`erne; men jeg kan ikke huske, at jeg har læst underbyggede beretninger om, at målene er nået. Om at eleverne opnår bedre resultater, som holder udover de første glade måneder, hvor udstyr og aktiviteter har nyhedens særlige interesse.

Derimod kan jeg huske nogle få forklaringer på, at målene ikke er nået. Det har været noget med udstyr, som gik i stykker, hvorfor den afsatte økonomi ikke holdt. Netværk, der ikke havde den nødvendige kapacitet, hvorfor den påtænkte undervisning ikke kunne gennemføres eller lærere, som ikke beherskede den digitale pædagogik, fordi de ikke havde fået kurser nok eller for sent eller - - -.

Jeg har sjældent set, at den grundlæggende hypotese – at computerstøttet undervisning er bedre end, hvad man ellers gør - er blevet betvivlet. Måske hænger det sammen med, at it har bevist sit overlegne rationaliseringspotentiale, så mange andre steder i produktion og samfundsliv?

Høje Tåstrup kommunes initiativ giver nu (igen) mulighed for at få den grundlæggende hypotese bekræftet eller afkræftet.

Formanden for Institutions- og Skoleudvalget, Kurt Scheelsbeck, anviser vejen: ”Det nye udstyr kan fx give alle elever adgang til daglig, IT-understøttet læsetræning, som kan give et gevaldigt læseløft: På Selsmoseskolen har en 8. klasse løftet deres prøvekarakter i læsning fra 2,25 til 4 ved at anvende det digitale læsetræningsprogram FrontRead.”

Der skal blot ikke ses på en enkelt klasses eller skoles resultater. Der skal ganske enkelt ses på kommunens samlede resultater. Det skal går fremad/opad med alle prøveresultater – nationale tests, afgangsprøver og hvad der ellers måtte være. Ikke lige i år eller næste skoleår, hvor alle lærerne skal på kursus; men fra 2018/19 og fremefter må resultaterne blive bedre og bedre, indtil de når et eller andet maximum, som vel så må være det ”naturlige” (højere) niveau som it-undestøttet undervisning åbenbart/muligvis har.

Fagbladet her kunne meget vel være stedet, hvor en journalist allerede nu grundlagde datasamlingen ”Resultater fra Høje Tåstrup”, så der er noget at sammenligne med, når resultaterne fra 2019-20 begynder at udvise en uafviselig vækst.

Powered by Labrador CMS