Blog
Når min faglighed halter
Hvordan skal vi som lærere give eleverne nogle kompetencer, vi ikke engang selv har? Et stadig større krav om en digital folkeskole kræver (efter)uddannelse af lærere og mere tid til forberedelse, men på mange folkeskoler er vi lærere mødt ind til både flere besparelser og endnu mindre tid til forberedelse.
Som nævnt i mit blogindlæg i sidste uge startede vi i Høje-Taastrup Kommune med en halvanden dag lang konference om Fremtidens Skole – i praksis. Der var mange relevante oplæg, men især ét var interessant, synes jeg. Ole Sejer Iversen, professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, kom med sine bud på, hvorfor IT-kompetencer er så vigtige i vores samfund, og hvordan vi i folkeskolen ruster eleverne til den verden, de møder, når de er færdige hos os. Det er alt sammen ’old news’ sådan set. Vi ved det jo godt, og heldigvis bliver det da også lettere og lettere at implementere IT i undervisningen, efterhånden som flere og flere skoler får 1-1 løsning, hvor eleverne har hver deres iPad eller PC. Nærmest alle skriftlige prøver er blevet digitaliseret, og flere kommuner indkøber digitale læringsplatforme og undervisningsmaterialer. Det er jo alt sammen fint nok.
”Prøv jer frem”
Et øget krav om at anvende IT ses også med de nye prøveformer i kulturfagene – kristendomskundskab, historie og samfundsfag – hvor eleverne skal undervises i IT-baserede produkter og kulturteknikker. PowerPoint er efterhånden ’so last decade’, men der findes utallige andre måder at lave produkter og præsentere et emne på, fx små digitale tegnefilm, digitale tidslinjer og ikke mindst digitale collager og mindmaps. Som lærer skal jeg naturligvis kende alle disse programmer og deres mange muligheder, men med sparsom forberedelsestid og ingen kurser har jeg hverken tiden eller evnerne til at sætte mig ind i dem alle – i hvert fald ikke på et niveau, hvor jeg ligefrem kan undervise i brugen af dem. Så hvad gør jeg? Jeg kaster et lynhurtigt blik på det valgte program, skriver det ind i min ugeplan og lader eleverne lege med det og prøve sig frem. For jeg har ikke andet valg.
Det er ikke nok at ville
Jeg tror ikke, det er sådan, Ole Sejer Iversen har forestillet sig, at eleverne rustes til en fremtid, der stiller høje krav til komplekse IT-kompetencer. Og igen må jeg spørge mig selv, hvorfor man i folkeskolen vil så meget, men ikke giver lærerne dét, der skal til for at få det til at lykkes? Det er pinligt for mig som lærer at stå foran eleverne og ikke være bedre forberedt. Eleverne tager det som regel pænt, - et blegt smil, et opgivende skuldertræk og ”prøv-jer-lidt-frem-attituden” plejer at lukke munden på dem. Jeg er meget enig med Ole Sejer Iversen, men hvordan skal jeg som lærer kunne give eleverne bedre IT-kompetencer, når min egen faglighed halter?