Unplugged tilgange til teknologiforståelse?

Onplååged? [ˈʌnˌplʌgd]?

Unplugged kommer af engelsk og betyder simpelthen, at man har "hevet stikket ud".

Og som jeg kan researche mig frem til, er det oprindeligt et udtryk fra musikkens verden, hvor man spiller og synger "uden strøm". Det vil altså sige; akustisk.

De fleste kan godt forestille sig, hvordan dét foregår, fordi musikken jo nemt kan være uden forstærkere, mikrofoner og el-guitarer.

Men hvordan kan arbejdet med teknologi være "uden strøm" og altså unplugged?

Det er dét, jeg gerne vil dykke ned i i dette indlæg. Og først vil jeg starte med hvorfor.

Hvorfor unplugged?

Jeg arbejder primært med at lave aktiviteter i teknologiforståelse til børnehavebørn. Derfor er det helt og aldeles oplagt at lave unplugged-aktiviteter!

Det er det af flere årsager:

1. Man slipper for at købe dyre (og billige) teknologier
2. Man slipper for at lade ting op, sørge for, der nok til alle med mere
3. Man kan lave aktiviteter, der passer udenfor, i køkkenet, på stuen osv. Man er ikke begrænset af at skulle have gulvplads eller lignende.
4. Man kan bruge kroppen, naturen, duploklodser og andre velkendte materialer
5. Det er nemt for den voksne!!!

Og netop punkt 4 og 5 er gode argumenter, når man gerne vil have pædagoger og lærere til at gøre noget nyt og "farligt".

Jeg har skrevet mere om, hvorfor det er godt at starte med eksempelvis duploklodsen, når man skal i gang med teknologiforståelse her.

Punkt 3 og 4 er også helt centrale; nemlig at unplugged lægger op til at lege med teknologiforståelse på tværs af fag og læreplanstemaer og på tværs af læringstile, legeformer og legesteminger.

Man kan vælge aktiviteter, som understøtter andre ting, man gerne vil have, at børnene lærer, som fx at følge en bageopskrift eller at kende forskel på blomsterne på legepladsen, at finde vej eller begå sig i trafikken.

Hvad man snakker om, når man snakker om Unplugged

Hvis du gerne vil kunne nikke genkendende, når andre lærere eller pædagoger, eller diverse kloge typer, der arbejder med teknologiforståelse, siger unplugged-tilgange, unplugged-lege, unplugged-aktiviteter, unplugged-whatever, så skal du blot vide få ting:

Unplugged betyder altid uden strøm; herunder også batterier - ikke kun "ledninger". Derfor er unplugged også altid skærmfri.

Nogle bruger også begrebet "analog", når de mener unplugged. Unplugged er mere korrekt (IMO), fordi "analogt" står imodsætning til digitalt, men kan godt foregå "med strøm". Det kan jeg skrive mere om in another afsnit.

Unplugged træner ofte begreber/forståelser inden for kodning og computationel tænkning. Jeg uddyber: 

1. Inden for kodning kunne det være: En sekvens, en løkke, en variabel, en forgrening eller en funktion. Disse ting kan trænes på mange måder og ofte noget med pile (se punkt 4).
2. Inden for computationel tænkning kunne det være: Dekonstruktion (at skille ting ad - både fysisk og mentalt), mønstergenkendelse, sortering, generalisering (at trække på viden, børnene allerede har), abstraktion (at være i stand til at udvælge de vigtige dele i en helhed), algoritmer (herunder de ting nævnt under kodning - kunne også være instruktioner og opskrifter) og algoritmedesign (altså at lave egne algoritmer/instruktioner/opskrifter).

Unplugged består ofte af lege, tegne- og klippe-klistre-aktiviteter eller konstruktionsaktiviteter med duplo, lego, centicubes, pap, perler og perleplader. I hvert fald når jeg designer aktiviteter, men også når jeg googler unplugged-aktiviteter er det meget sådan nogle aktiviteter. Igen, så er de ofte designet, så de er genkendelige for den voksne, så det er nemt at komme i gang(!)

Mange unplugged-lege har med "pilekoder" at gøre. Det er blandt andet fordi mange læringsrobotter bliver programmeret med pilekoder. Derfor er det godt at lave disse "pilekode-lege", fordi det er et trinbræt til at forstå funktionerne på robotterne, og det er også en måde at træne det samme, som robotten kan. Altså uden robotten. Det samme med programmet ScratchJr, som er skærmbaseret programmering til de mindste. Her programmeres med pilekoder.

Nu burde du være blevet væsentligt klogere på unplugged, men hvis det stadig er lidt svært helt at begribe, så kommer jeg nu med nogle eksempler, som du med fordel kan afprøve.

For det er først, når vi selv får det i hænderne, at vi kan begynde at forstå og begribe nye fagligheder, forståelser og tænkninger.

3 eksempler på Unplugged-aktiviteter

Jeg har efterhånden udgivet en håndfuld unplugged-aktivitetsbøger sammen med min partner. Senest et hæfte designet til Stavanger Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet i forbindelse med et forskningsprojekt i teknologi i de norske dagtilbud (DiCoTe).

Hæftet handler om Ada Egern og har fokus på unplugged-tilgange til computationel tænkning, kodning og matematisk opmærksomhed (under læreplanstemaet Natur, udeliv og science).

Computationel tænkning med klodser og centicubes

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, er det oplagt at bruge duploklodser til at arbejde unplugged med teknologiforståelse. Udover fordelene i det gamle indlæg, så er det jo fordi børnene kan træne mange elementer af computationel tænkning, kodning og matematisk opmærksomhed ved hjælp af kreative opgaver med duplo, lego, centicubes, perler med mere.

https://www.folkeskolen.dk/files/2023/12/19/ADA_OPGAVER_SIMPEL.pdf

Med disse 4 aktiviteter er det nemt at komme i gang med unplugged. Opgaverne passer til børnehave og indskoling, men kan nemt twistes og gøres sværere til de ældre børn. Og tit er det også et godt sted at starte med nybegyndere, uanset alder. 

Unplugged med fokus på 'Natur, udeliv og science'

Der er masser af unplugged-aktiviteter, man kan lave udenfor!

Naturen er god at bringe ind; der er masser af ting, der kan sorteres, måles og tælles. Der er hårde materialer, bløde materialer, og det er sjovt at være ude, man bevæger sig og får frisk luft.

Børnene kan lave naturbingo, hvor de skal finde sten, grene eller blomster i forskellige størrelser, former og/eller farver.

De kan også samle kastanjer eller nødder i skoven og lave sjove "nøddebaner" (kuglebaner med nødder) med toiletruller og duploklodser.

Robotlegene kan også leges i skolegården eller på legepladsen, og de kan varieres i én uendelighed. Børnene kan kode hinanden ved at trykke på skuldrene af hinanden, de kan memorere lange stykker kode adgangen, det kan kodes i felter eller kodes rundet efter poster og meget mere.

Klodskodning og pilekoder

En anden sjov unplugged-aktivitet er klodskodning. Her efterligner man den leg, man ville lege med en robot, men det bliver ikke mindre sjovt af det! Og den kan varieres i sværhedsgrad, indhold, tema og historie!

Når du først har prøvet eksemplerne nogle gange, vil du hurtigt kunne få dine egne idéer til lignende aktiviteter.

https://www.folkeskolen.dk/files/2023/12/19/ADA_OGAVER_S.60-61.pdf

Jeg håber, at mine eksempler og forklaringer har hjulpet til, at unplugged som begreb er blevet tydeligere for dig.

Og ENDNU bedre, hvis du også har mod på at gå i gang med unplugged!

Skriv endelig til mig for mere inspiration eller med spørgsmål.