Programmering i indskoling og børnehave!?

I torsdags var Guldastronaut i TV-Avisen i forbindelse med et kompetenceforløb, som vi kører i Odense kommunes børnehaver, hvor vi viser, hvordan man kan designe forløb for børn i alderen 4-8 ved hjælp af historiefortælling.

Coding Class Toddler

Da vi fik opgaven at lave et programmeringsforløb for de ældste børnehavebørn (og deres pædagoger) i Odense kommune, stillede jeg min kæreste spørgsmålet: Kan vi overhovedet det? Og BØR vi gøre det?

Når man er uddannet lærer og ved, hvor vigtigt det er, at børn skal være kognitivt klar til den udfordring, de bliver præsenteret for, var det naturligt for mig at være i tvivl om, hvorvidt børnehavebørn ville have gavn af at blive introduceret til programmering.

Fra Microbit til Duploklods

Min kæreste havde blandt andet den idé, at vi skulle lave en saftevandsrobot med de små. En opgave, der normalt kræver programmering med microbit, elektronik, og at save i pap og bruge limpistoler. Jeg sagde faktisk noget i retning af "nej, det kan ikke lade sig gøre!". Heldigvis lyttede han ikke, for han havde faktisk fat i den lange ende.  For hvad er det essentielle ved saftevandsrobotten? Det er at man laver et kredsløb, der får saft til at pumpe ud af en maskine. Man lærer, at man ved hjælp af en ledning kan sætte et batteri sammen med en motor, og så har man et kredsløb. Kredsløbet i saftevandsrobotten består af en batteriboks, 2 knapper, 2 pumper og 2 slanger. Så skal man desuden også konstruere selve robotten eller automaten. Og designe den til at passe til ens kredsløb og den saft og det glas, man bruger. Og så skal man kunne variere mængden.

Vi dekonstruerede derfor vores oprindelige udgave af saftevandsrobotten og skabte det igen ud fra en 4-årigs synsvinkel. Hvad hvis saftevandsrobotten var et hus, man kunne bygge i Duplo? Og hvad hvis kredsløbet var lavet af Duploklodser? På den måde fik vi skabt et produkt, der kunne bruges i børnehaven.

På børnenes præmisser

Efter første test blev den del med saft redigeret ud. Mest af praktiske årsager; fordi saften klistrede og pumperne skulle gøres ekstra rene. Men også fordi det fungerede godt for de små børn at starte med vand. På billedet skulle man gerne kunne se,  hvordan børnene arbejdede sammen om disse kredsløb. Og vi opdagede også, at saftenvands"robotten", ikke behøvede at være en automat, men kunne sagtens være fx et hus.

Computational Play & Storytelling

Det, vi især ser, når børn bliver præsenteret for en teknologi, er, at de begynder at lege med den! Og jo mere, der fra pædagogernes side bliver lagt op til leg, jo mere leger børnene! I Guldastronaut har vi skabt en fortælling om Pingvinen Jack, som rejser til Blåbotternes Planet (Bluebots). Her lærer han at tale Blåbotternes (robot)sprog, og de skal, blandt mange andre ting, bygge et hus til deres nye Blåbotven sammen med Jack. Huset skal, rigtig gættet, have vand (og lys).

Programmering er abstrakt

Jeg har, ligesom de fleste andre, der beskæftiger sig med teknologiforståelse for børn, læst Seymour Papert og Jean Piaget, og om hvordan børn lærer og konstruerer ny viden. Og at de abstrakte begreber først er noget, børn lærer langt oppe i skolealderen. Derfor skal børnene heller ikke "blot stikkes en iPad i hånden og begynde at kode". Børnene skal konstruere ting i den virkelige verden, ligesom Papert, faderen af LEGO Mindstorms, mente. For når børn konstruerer ting, konstruerer de ny viden, som de så kan konstruere nye ting med osv.

Programmering er også ikke-abstrakt

Programmering i den simple form som koder, rækkefølger, sekvenser og variabler er sjove at lære for børnene og skaber de første byggesten for dem til at forstå, hvordan en kæmpe stor del af vores samfund er bygget ved hjælp af digital teknologi. Det svarer til at begynde at lege med tal, størrelser og afstande eller former, farver, ord og rim.

Favner bredt

Jeg er i hvert fald selv blevet overbevist om, at programmering i børnehaven er en rigtig god idé! Det er jeg blandt andet fordi vi også ser, igennem de snart 30 * 12 timers forløb, vi allerede har gennemført, at de små børn ikke har fået den fejlagtige oplevelse af, at teknologi og programmering er "en drengeting", "en nørdeting" eller "noget der er svært".