Blog

Eksempel fra det gratis kodeværktøj Scratch - find det på www.scratch.mit.edu

Kan programmering fremme læselysten?

Ja, hvis det introduceres på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man taler om programmering, taler man ofte også om "anvendt matematik". Men jeg vil påstå, at når børn programmerer med Scratch og andre lignende visuelle blokprogrammeringssprog, hvor der står tekst på alle brikkerne, kan man også se det som "anvendt læsning". En dimension som ofte er overset.

Scratch - kort fortalt

Kirsten Dam Pedersen

Jeg arbejder som skolebibliotekar og underviser på Munkekærskolen i Solrød Strand. Jeg underviser både i biblioteksfaglige emner og i programmering. Ved siden af skolen har jeg mit firma Scratch på dansk, hvor jeg både deler ud af min store viden om programmering samt sælger forskellige undervisningsmaterialer. Jeg er uddannet folkebibliotekar og ser også mig selv som en brobygger imellem folkebibliotekerne og PLC’erne. Og til sidst kan jeg nævne, at jeg også er forfatter og har skrevet to bøger i Scratchserien. Og på denne blog vil jeg især dele mine overvejelser omkring PLC, læsning og læselyst samt programmering.

Scratch er et gratis kodeværktøj specielt udviklet til børn og består af puslespilsbrikker i forskellige farver og med en sigende tekst, som dækker over brikkens funktion. Det kan bruges online igennem den officielle hjemmeside www.scratch.mit.edu, online igennem Skoletube (CodingLab) og det kan hentes som en app til computere og Chromebooks.

Hvornår giver det mening at introducere eleverne til Scratch?

På Munkekærskolen i Solrød Strand har jeg valgt at introducere eleverne til Scratch fra 3. klasse og opefter. Jeg har kørt nogle enkelte forsøg med 2. klasserne, men har måttet sande, at flere elever falder fra, da deres læseniveau ikke er højt nok til at kunne få den fulde forståelse af, hvordan man bedst bruger Scratch.

Og her er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet om, hvad eleverne skal have ud af at lære at programmere.

  1. Underviser man i programmering med dét formål at lære eleverne om teknologier på et overfladisk plan, hvor de leger og eksperimenterer med kodeværktøjet og selv prøver sig frem eller måske "bare" ser hvordan andre har gjort det og følger samme opskrift?
  2. Underviser man eleverne for at de skal lære at bruge programmering som et nyt værktøj til at udtrykke dem selv og hvor det er vigtigt, at de fordyber sig og forstår, hvordan og hvorfor man sætter brikkerne sammen på en bestemt måde?

Min erfaring har vist mig, at programmering med Scratch læres bedst igennem dialog, fejlmodighed, tålmodighed og opfordring til, at de læser, hvad der står på brikkerne.

Programmering kan give ikke-læsere et nyt formål med læsningen

For nogle år siden oplevede jeg i en kontekst udenfor folkeskolen, hvordan en højtbegavet dreng på 7 år pludselig fik lyst til at lære at læse, efter at han havde deltaget i en af mine workshops. Hans far fortalte mig, at drengen opdagede en god grund til at kunne læse, for så ville han - uafhængigt af sin far - selv kunne lave seje projekter med Scratch.

Denne erkendelse af, at programmering med Scratch også kan give eleverne et læse-boost, har medført, at jeg i mange af mine forløb inddrager både læsning, skrivning og programmering på en måde, hvor eleverne lærer, at "læsning også er andet end bøger". Og jeg oplever, at de fleste elever er meget aktive og engagerede, når de programmerer med Scratch, hvis de får tid nok og har nogen at spørge, hvis de går i stå.

Gode råd til dig, som gerne vil undervise i Scratch

  • Afsæt god tid og planlæg helst med 2-lærer-ordning
  • Vælg gerne et forløb med en grundopskrift og valgfrie udvidelser - der skal helst være en form for frihed i opgaven. Sørg for ikke at vælge noget der er for svært. Er det for let for nogle elever - få dem til at følge grundopskriften og giv dem frie hænder bagefter. På dén måde får du værdifulde hjælpere i klassen.
  • Lav selv opgaven først. Det giver god credit blandt eleverne, hvis du kan vise dem dit eget projekt, inden de selv skal i gang - og det behøver ikke være helt færdigt eller perfekt.