Teknologiforståelse er ikke lig it i undervisningen

Først og fremmest tak til Per Fibæk Laursen, der i et nyligt indlæg

https://www.folkeskolen.dk/1863360/goer-ikke-teknologiforstaaelse-til-selvstaendigt-fag

rejser en debat omkring et perspektiv omkring forsøgsfaget i teknologiforståelse, der hurtigt kan blive anset som en selvfølgelighed hos dem der deltager i forsøget. Nemlig at et nyt fag i teknologiforståelse i sig selv er givet. 

Jeg er fuldstændig enig i, at man skal være forsigtig, når man indfører nye fag eller andre gennemgribende tiltag, der radikalt forsøger at ændre på skolepraksis.

Jeg bliver dog også fagligt provokeret (hvilket jo er sundt i en debat), når Fibæk reducerer faget at handle om it som et aspekt af det matematisk-logiske sprog eller blot kan være et tema, der kan tages op i de allerede eksisterende fag. Det mener jeg er en alvorlig fejlslutning og for mig et tegn på, at han undervurderer, hvor fundamental digitalisering og databrug er blevet i vores kultur og vores hverdag.  Med andre ord mener jeg, at den grundlæggende præmis for Laursens argumentation har et forkert udgangspunkt.

Det handler ikke om at eleverne skal kunne programmere, bruge et skriveprogram, regneark, lave en video eller bygge en robot. Det handler om at “forstå”, hvordan digitaliseringen radikalt ændre den måde, hvorpå vi organiserer verden - og hvorledes digitaliseringen griber ind i alle afkroge af vores samfundsstrukturer.

Derfor er teknologiforståelse ikke lig it i fagene.

Der var engang, hvor it var en didaktisk mulighedskategori i fagene - i dag starter og slutter undervisningen og dens tilrettelæggelse i høj grad på digitale platforme (på godt og ondt). Det er blevet en præmis frem for et fagdidaktisk tilvalg.

Engang var digitaliseringen noget, vi i højere grad kunne forholde os til udefra og ind, nu er det

grad uklart om vi overhovedet kan forholde os hertil uden, at det er på digitaliseringens egne præmisser.

Teknologiforståelse (om man nu kan lide det begreb eller ej) rummer noget andet og mere end et brugsperspektiv på it som et værktøj - og digitalisering er ikke noget der nok går væk igen, tværtimod. Jeg har i et tidligere indlæg kaldt teknologiforståelse for et aspekt af skolens demokratiske dannelsesopgave: https://www.folkeskolen.dk/1860012/teknologiforstaaelse---en-del-af-skolens-demokratiske-dannelsesopgave.

Netop fordi det ikke bare handler om brug af værktøjer eller programmeringsfærdigheder, men om at skabe et grundlag for emancipering og handlekompetence gennem kritisk stillingtagen til verden som den ser ud - gennemsyret af digitale teknologier på alle niveauer – det personlige, det samfundsmæssige og det kulturelle.

Går jeg med på Laursens præmis om, at it er noget funktionelt alene, er sammenligningen med elektricitet ikke helt skæv. Det er noget der måske glider i baggrunden. Jeg bruger eks. ikke megen tankevirksomhed på at overveje, at jeg lige nu skriver i et lille skriveprogram, der transformerer, systematiserer og gemmer mine ord som bits i et binært system af 1 og 0 - eller, hvad det kræver af min computers processor, grafikkort og det øvrige system at gøre dette. Ligesom jeg ikke undrer mig over den mekanik, der muliggør at jeg kan skrive med min BIC-kuglepen eller bogen som teknologi, når jeg læser.

Jeg skriver og læse bare.

Lige som de unge bare spiller, chatter, livestreamer, binge-watcher, tagger og fastholdes mens de deler deres opmærksomhed og data på andres præmisser.

Det første er betinget af det sidste. Og heri ligger kernen.

MEN!

Jeg læser og skriver, fordi jeg har lært at anvende teknologien, lært de indlejrede konventioner og lært at forholde mig kritisk til egen og andres tekster - hvad fx pennen og litteratur kan og ikke kan på de tre førnævnte niveauer. Det første er betinget af det sidste.

Dermed når vi ind til kernen af teknologiforståelsesfagligheden.  Michael Caspersen, der er en af hovedfigurerne bag faget, har på et tidspunkt formuleret sig således:

"Informatik er det 21. århundredes matematik, og programmering er det 21. århundredes skrivning. Personer, der ikke forstår præmisserne for digitaliseringen, vil i stigende grad være stillet som dem, der i industrialiseringens start ikke kunne læse og skrive".

Det er selvfølgelig en påstand, der kan diskuteres, men budskabet er ganske klart:

Det er ikke nok (her sat på spidsen), at man i dansktimerne fx tager en snak om multimodale udtryksformer på baggrund af arbejdet med video eller anden digital tekstproduktion eller i samfundsfag har et emne om overvågningskapitalisme. Det går ikke dybt nok ned i substansen og bliver ren overfladesnak og holdningsbaserede analyser.

Det kræver en faglighed at gå i dybden Hverken elever eller lærere har den faglighed, der skal til for at tage en tilstrækkelig dybdegående dialog omkring digitale teknologier og de betingelser disse muliggør og begrænser. Alle kan have en holdning, men ikke alle kan forholde sig sagligt og kritisk til et område. Det kræver et særligt (fagligt) blik. Dette blik er ikke alene abstrakt tænkning, det er også gøren. Alle kan have en holdning til, at tech-giganternes brug af vores data har konsekvenser for vores liv, men at have en kvalificeret forståelse og at kunne handle herpå er noget helt andet.

Som sagt er jeg enig med Laursen i, at man skal besinde sig og ikke bare kaste om sig med nye fag ind i skolen. Vi skal værne om skolen, dens særegenhed som frirum og tage folkeskolens formål alvorligt. Det implicerer, at vi giver eleverne de bedste betingelser for at møde det samfund de er borgere i. Både i de analoge aspekter og de digitale. Laursens manglende forståelse eller negligering af digitaliseringens konsekvenser for vores liv er i sig selv argumentet for, hvorfor fagligheden er vigtig og bør have en prioritet allerede i skolen.

Samtidig har Laursen en pointe i, at vi skal overveje, hvordan og hvad konsekvenserne af etablere et fag er. Jeg vil her dog sige at en ytring som: “Hvis noget først en gang er blevet obligatorisk fag i folkeskolen, slipper vi aldrig af med det igen.”, for mig ikke er et gyldigt argument mod et fag.

Jeg er ikke entydig fortaler for et nyt fag for enhver pris og heller blindt begejstret for faget som det oprindeligt er defineret. Derfor diskuteres fagligheden på livet løs!

Men jeg ser fagligheden som et afsæt, måske endda en nødvendighed, for at kunne hævde, at skolen forbereder eleverne på det, der er dem i vente, når de forlader den. Vi kan sagtens fastslå mangler ved fagligheden, men som med andre fagligheder i skolen er det ikke en fasttømret størrelse, og i de etablerede fag er det heller ikke fast defineret, hvad og hvordan faget skal forstås og undervises. Derfor har man faglige miljøer, der drøfter fagets indhold og didaktik. Men gør det på en faglig præmis.

Alt andet ville være det samme som at sige: "danskfaget er bare bøger - og hvem siger i øvrigt, at de ikke forsvinder i en nær fremtid?".