Roland Hachmann

Blog

Teknologiforståelse - en del af skolens demokratiske dannelsesopgave?

- Det kræver tid til at udvikle en fagdidaktik!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dags dato kunne man i JP læse en kronik forfattet af Jakob  Harder (dekan, Københavns Professionshøjskole), Sami S. Boutaiba (direktør, Professionshøjskolen Absalon) og Bjarne Grøn (digitaliseringsdirektør, VIA University College). 

Roland Hachmann

Lektor i it og Læring, forfatter Jeg har en baggrund folkeskolelærer gennem 10 år og har efterfølgende undervist på læreruddannelsen. Jeg sidder nu i en forskningsafdeling, hvor min forskningsinteresse bevæger sig mellem didaktik, læring og teknologi. Jeg er særligt optaget af, hvordan it som didaktisk mulighedskategori forandrer fagene, og hvorledes områder som eksempelvis teknologiforståelse, datalogisk tænkning og digital literacy kan integreres i en dansk skolekontekst. På bloggen vil du kunne læse om mine erfaringer og forskning, men også om forskningsområdet generelt. Jeg håber på konstruktiv vis at kunne bidrage og indgå i dialog med fagfæller og andre interesserede.

Kronikken kan findes her: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12588020/det-er-ikke-nok-at-kunne-bruge-tiktok-og-nemid/ (betalingsmur)

I kronikken redegør de tre skribenter for nødvendigheden af at klæde vores kommende generationer på til et samfund, der på alle niveauer er gennemsyret af en øget digitalisering. 

Der argumenteres for, at det ikke er nok at kunne bruge digitale devices og services, men at der i skolen må lægges et fundament for, at eleverne kan kan begå sig på, se bagom og forholde sig kritisk til de digitale muligheder, der med strøhånd lægges for deres fødder af tech-giganter og øvrige dele af samfundets offentlige institutioner.

Kronikken har ud fra min læsning tre hovedpointer.

Det første af de tre hovedpointer er med ovennævnte argumentation in mente, at teknologiforståelse skal indføres som obligatorisk fag i folkeskolen. Det skal danne og uddanne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere.

Følger man præmissen og accepterer at teknologiforståelse som et nyt fag er løsningen på en mangle kompetence hos eleverne til at møde teknologierne aktivt, kritisk og handlekompetente bliver næste spørgsmål, hvordan sådan et fag skal se ud, og hvordan man får det implementeret i grundskolen? 

Her påpeger skribenterne, som anden hovedpointe, at en ny faglighed kræver tid, omtanke og ressourcer. Harder, Boutaiba og Grøn foreslår, at regeringen - i bred dialog med eksperter, praktikkere og andre partier - allerede nu og fx en ti-årig periode afsætter midler til og præsenterer en samlet plan for fagets indførelse, kapacitetsopbygning og forskningstøtte. 

Den tredje hovedpointe er, at der på baggrund af den foreløbige midtvejsevaluering og de hidtil høstede erfaringer fra forsøget med teknologiforståelse i folkeskolen kan peges på, at en fagmodel, der kombinerer teknologiforståelse som et selvstændigt fag, med integration i alle fag er klogt. 

Overordnet er jeg helt på linje med skribenter af kronikken og intentionen i den implicitte håndsrækning: Professionshøjskolerne er klar til at tage handsken op, der afspejler både en faglig vurdering , et uddannelsespolitisk ærinde og en rettidig omhu. Det er et stort og komplekst udviklingarbejde, der ligger foran professionshøjskolerne og grundskolen. 

Professionshøjskolerne, her måske særligt læreruddannelsen, CFU’erne samt efter-og videreuddannelserne, kommer til at spille en central rolle i, at få uddannet og kompetenceløftet det undervisende personale - og ikke mindst at blive kompetenceløftet selv. Det er ikke kun i grundskolen, der er tale om en ny faglighed - også på professionshøjskolerne er der en mangel på kompetencer og et mindset, der afspejler det, man ønsker hos eleverne.

Tid til en begyndende udvikling af en fagdidaktik

Som sagt er jeg det meste af vejen helt på linje med skribenterne.

Vi skal have opbygge et fag og fagmiljø på læreruddannelse såvel som i folkeskolen, der både skal kunne løfte en bred dannelsesopgave, men også være en faglighed med substans og dybde. En kombinationsmodel giver derfor god mening. Måske endda også at man tænker endnu mere finkornet i forhold til elevernes alder og forudsætninger. 

En ny faglighed kræver tid - ja, men ikke kun tid til indførelse, kapacitetsopbygning og forskningsunderstøttelse! Der er vi slet ikke endnu. En ny faglighed i skolen kræver tid til at tænke sig om, være i dialog og undersøge sammen med dem det handler om, udvikle solide fundamenter og ikke mindst at skabe et grundlag samt en legitimering af fagets eksistens i forhold til skolens formål. Altså det fagdidaktikken har som en af sine hovedopgaver og som netop berettiger andre fag og deres indhold i skolen.

Det er bemærkelsesværdigt, at der i folkeskolens formål intet står om, at det samfund eleverne skal dannes til er digitaliseret, men at det samtidig er hovedargumentet for faget. Derimod står der frihed og folkestyre samt at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Er man lidt mindre polemisk end jeg er her, ligger der naturligvis et frihedsaspekt i at frigøre sig fra teknologierne, men jeg må også stille mig spørgende til, om det ikke er for tyndt et argument for et nyt fag, der bliver så omsiggribende? 

Fagdidaktikken er grundlaget for, hvordan man underviser i fagligheden, hvilket stof og indhold der er centralt. I andre fag er fagdidaktikken en pågående diskurs - og har for nogle fag været det i flere hundrede år.  En tro på, at en gruppe eksperters (mennesker der i øvrigt nyder min største respekt) formulering af en række kompetenceområder og en læseplan, der afprøves gennem prototyper (fortolkninger af førnævnte) i et treårig eksperiment skal kunne gøre det samme er helt utopisk. Det minder mig om en god kollega og professor inden for feltet, der dengang Learning Analytics var på alles læber undrende udtrykte sig: “De fleste forstår ikke hvad en SQL-database er, kan ikke engang bruge Excel særligt effektiv. Alligevel råber de alle højt hurra! - vi kører den ind med big data!”. 

Det vi allerede ved, og det vi endnu ikke har forfulgt

Forsøgsfaget har givet rigtig megen viden og erfaringer, der slet ikke er bearbejdet endnu. Der ligger gode indikationer på, hvordan fagligheden realiseres i praksis. Rambølls evaluering er kun en del, af det massive datagrundlag, der foreligger i form af erfaringer og refleksioner  hos ledelseskonsulenter, fagudviklere, ledelser, lærere, elever osv. Måske det kunne være interessant, at få disse frem? 

Jeg vil derfor mane til besindighed - ikke stilstand! Lad os udvikle - ikke indføre! Lad os blive klogere på fagligheden - i stedet for at råbe: "højt hurra! Vi kører den ind med teknologiforståelse!". 

Jeg har allerede arbejdshandskerne og sikkerhedsudstyret på - det bliver et spændende byggeprojekt, der kræver gode håndværkere, "kloge hænder" om man vil, med hver deres faglighed på alle niveauer. 

Powered by Labrador CMS