Elever: Karakterer er ikke noget vi får – det er noget vi er!

Vi er mere end et tal! Sådan lød budskabet fra TrivselsTænkeTanken i juni 2017  -en tænketank hvor Dansk Center for Undervisningsmiljø har samlet danske elevorganisationer på tværs af hele uddannelsessystemet.

I 2017 zoomede tænketanken ind på, hvordan eleverne selv oplever præstationskulturen og hvordan kulturen påvirker dem og deres undervisningsmiljø. ’At præstere ’er en både naturlig og uundværlig del af ­­skole- og uddannelseslivet, men fokus på præstationer kan komme til at fylde så meget, at trivsel (og dermed læring) påvirkes negativt. Eleverne mener selv, at karakterræset sætter klassefællesskabet under pres. Det er uheldigt, når vi nu ved, at sunde og inkluderende fællesskaber er afgørende for at lykkes  med både social og faglig udvikling I skolen. Eleverne efterlyser samtidig indsatser overfor præstationskulturen, når den bliver for dominerende og udfordrer klassefælleskabet.

Hvordan kan vi se at klassefællesskabet er udfordret? Ifølge eleverne selv, er det når klassekammerater bliver til klassekonkurrenter, når der ikke længere er plads til at træde ved siden af eller svare forkert og når frygten for at fejle bliver så stor, at den fylder mere end lysten til at prøve noget nyt. Eleverne bruger ganske enkelt deres energi på det forkerte. Fremfor at være deltagende og nysgerrige bruger de kræfterne på at optimere deres ’performance’ rent strategisk ( huske at række hånden op et par gange i hver time,  afkode hvordan læreren gerne vil have at de svarer, etc). Alt i alt en adfærd som åbenlyst hæmmer både trivslen og den faglige udvikling hos eleverne. Dette kan vel næppe bifaldes af nogen.

Karakterer, konkurrence og kammerater

Eleverne mener selv,  at denne adfærd befordres af flere ting i miljøet omkring børn og unge. De sociale mediers ’anatomi’, fysiske og psykiske idealbilleder i den offentlige samtale o.s.v.. Men karakterer i skolen og på uddannelsesstedet står ifølge eleverne som et helt centralt element i problematikken. Et øget fokus på karakterer skaber et pres i hverdagen, hvor eleverne måler og vurderer sig selv og andre ud fra karakterer. Karaktererne går fra at være et fagligt vurderingsindeks, til at være definerende for elevernes selvopfattelse i et bredere socialt perspektiv. Når karakterer ikke længere er ikke noget man får, men i stedet opfattes som  noget man er, så udfordres klassefællesskabet af en konkurrencekultur, hvor eleverne i mindre grad ønsker at samarbejde og hjælpe hinanden.

’Klassekammerater’ bliver til ’klassekonkurrenter ’hvilket ifølge eleverne selv går udover både det sociale og faglige fællesskab i klassen. Det betyder også, at eleverne ikke føler de kan fortælle andre hvis de føler sig pressede. For i et svækket fællesskab styrkes forventningen om, at man skal kunne klare sig selv. Når  klassefællesskabet lider, så  påvirkes både elevernes trivsel, motivation og faglige udvikling negativt. Det er efterhånden ret veldokumenteret.

Når fællesskabet præsterer

Eleverne i TrivselsTænkeTanken fortæller, at klassefællesskabet har stor betydning for hvordan de håndterer pres og forventninger samt hvordan de oplever præstationskulturen. I sunde og inkluderende klassefællesskaber er det  okay at sige fra. Her har man  lyst til at hjælpe hinanden  -også når det handler om at indfri de naturlige forventninger til præstationer man nødvendigvis møder som elev og studerende.

Det sunde fællesskab er samtidig et effektivt værn, hvis fokus på præstationer og forventninger stjæler billedet og gennemsyrer kulturen i en grad så trivsel og faglig udvikling er på spil. Eleverne i trivselstænketanken giver entydigt udtryk for, at fokus  på præstationer ikke må overskygge fokus på trivsel og læring.

Klassefællesskaberne kan styrkes, men det kræver indsatser hele bordet rundt. En både politisk blåstempling og skolemæssig prioritering af f.eks. sociale aktiviteter er et konkret bud. Et styrket socialt sammenhold er et rigtig godt udgangspunkt for et stærkere fagligt sammenhold.

En øget opmærksomhed på de sociale processer i klassen kan med fordel indarbejdes i den faglige undervisning. Pointen er her at undervisningen gøres til et fællesskabende omdrejningspunkt, der kan øge trygheden og den gensidige tillid blandt eleverne.

Det handler om at give eleverne værktøjer til at kunne se sig selv og hinanden som andet og mere end deres karakter. Det er helt afgørende for opbygning og udvikling et sundt og trygt undervisningsmiljø.  Og så skal eleverne og de studerende selv på banen og praktisere en til lejligheden omskrevet version af den gyldne regel: Vær den klassekammerat, du gerne selv vil møde.

>Præstationskultur (elevernes TrivselsTænkeTank)

>Fællesskaber i skolen (forskningsrapport)