Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag

Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag

Blog

Karakterskalaen har fortjent et nul

Det er sæson for at give årskarakterer. Jeg har cirka 100 elever på 8. årgang, som har haft deres ”karakter-debut” i dette skoleår, og jeg tror faktisk, at mange af dem har glædet sig til det. Det er dog et tilbagevendende problem, at en del elever har urealistiske forventninger til deres egne præstationer, samtidig med at de hverken forstår karakterskalaen eller den begrundelse, som læreren giver. Mange er godt tilfredse, men alt for mange bliver skuffede og kede af det, og oplever karakteren som et kæmpe nederlag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af en eller anden grund har jeg tænkt meget på karakterskalaen i år, og jeg er kommet frem til, at det ikke så meget handler om at få et tal hæftet på sine evner, som det ord, man beskriver tallet med. Man kan være et nul på tre forskellige måder med vores nuværende skala (-03, 00 og 02), og det tænker jeg, at der er et kæmpe problem. Når jeg giver en elev middelkarakteren 4, så hører eleven mig egentligt bare sige, at de lige netop har klaret sig fri for at være et nul. Og hvem har måske lyst til at hænge med røven i vandskorpen! Eleven og læreren kan måske sagtens blive enige om, at elevens faglige niveau er på middel, men de fleste elever vil til enhver tid sige, at så skal de have 7.

Ordlyden ”minus-nul” giver jo ikke nogen som helst mening. Faktisk er det ubegribeligt, at man kan være så dum og værdiløs, at man kan pådrage sig et minus-nul, og det gør denne karakter rigtig svær at bruge. Det skal jo helst være sådan, at alle karaktererne kan anvendes, men i praksis har vi en skala, som starter en karakter for højt, nemlig ved 00, og det er med til at gøre 02 til en ekstra dårlig karakter og trække de efterfølgende karakterer med ned.

Jeg betragter vores nuværende karakterskala som glimrende, så længe man kun bruger ord. Det er da fx fint at omtale et barns præstation som ”en tilstrækkelig præstation”. Det er først når tallet 02 bliver koblet på, at vi har et problem. Efter min mening skulle vi revurdere vores karakterskala. 0 burde være den mindste karakter, og alle efterfølgende karakterer burde kunne stå alene. Skalaen kunne fx hedde: 0, 2, 5, 7, 9, 10, 12. Jeg anerkender, at de nuværende karakterer er besluttet ud fra en beregning, som jeg ikke forstår, men jeg vil modsat hævde, at man skal anerkende tallenes psykologiske betydning.  Især når det gælder de laveste karakterer, som i forvejen rammer de mest sårbare børn.

Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag

Humoristiske strøtanker om hverdagens underfundigheder - og satirisk kvælertag på de politiske magtudøvere ... og alt muligt andet! Min blog læses bedst med en pude i ryggen, og jeg betragter mit indlæg som en succes, hvis du er ved at kløjs i kaffen undervejs eller kommer til at grine helt upassende. Jeg er ærlig, politisk ukorrekt, min mands kone og mor til hans fire børn og vores sorte labrador. Og så arbejder jeg i udskolingen på en stor byskole i det midtjyske.

Powered by Labrador CMS