Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag
Blog
Det digitale undervisningshelvede
Facebook og messenger er blevet min redningsplanke, når jeg skal holde løbende kontakt med mine elever og lave hjemmeundervisning. Diverse undervisningsplatforme har nemlig vist sig at være mere nedlagt af corona end befolkningen i almindelighed, og det er demotiverende for børn (og forældre) at stå tidligt op og være nummer 38.000 i køen til ”matematikfessor” eller ikke kunne komme på Aula for anden dag i træk. Når platformene endelig virker, er børn og forældre forvirrede og sender bunker mails til lærerne.
Jeg, it-dinosauren, har stædigt fastholdt en professionel distance til lektiebøger på Facebook, men det kan en karantæne sørme hurtigt lave om på. Dem, der indførte Aula og Meebook, var måske en anelse for visionære, da de forestillede sig, at børn først tjekker Aula og derefter arbejder sig gennem Meebook for dansk, matematik og så videre, indtil de har tjekket alle fag. Sådan fungerer børn ikke. De opgiver og zapper over på Netflix hurtigere, end man kan blinke.
Nu har jeg udvidet min ellers ret personlige vennegruppe til at omfatte elever og forældre, og rullet mit privatliv ud i bedste Se og Hør-stil. Men det er det værd, for hvis jeg lægger undervisning ud, så har mindst 5 elever set det indenfor 2 sekunder.
Corona har sat mange ting i perspektiv, også rigtigheden - eller mangel på samme - i at bruge flere hundredmillioner kroner på at udvikle og indføre den ene digitale undervisningsplatform efter den anden. Lige nu er facebook min livline til elever og forældre, for det virker for alle. Jeg kan nemt lægge dokumenter og videoer ud, og det har ikke været brudt ned en eneste gang. Alle kan også finde ud af det, hvilket man ikke kan påstå om det digitale undervisningshelvede, som børn og forældre står i lige nu.
