Fra sympatisk blæksprutte til havheksen Ursula – noget om glæder og udfordringer ved hjemmeskolen.

Det kører bare, og jeg flyder med strømmen og glæder mig over det fantastiske gruppearbejde, som eleverne kan præstere, og hvordan alle er logget på teams, når timen starter.  Andre dage føler jeg mig mere som havheksen Ursula. Det er de dage, hvor retteopgaverne bare vælter ind i hundredvis, og man forbander individuelt arbejde langt væk (på det her tidspunkt plejer hunden at forlade stuen og gå ovenpå). Så er det, at man kun kan få øje på endeløse copy-paste-besvarelser. Eleverne er ganske vist logget på teams til tiden, javist, men er de mentalt til stede? Kan det virkelig passe, at kameraet ikke virker? Og hvad er det egentligt, at de så opmærksomt følger med i på skærmen? Har jeg virkelig ramt en nerve hos 14-årige Anders med min gennemgang af valutakursernes betydning for dansk eksport? Eller foretager Anders sig måske noget helt andet på sin computer?

På en Ursula-dag giver jeg politikerne ret i, at alt for meget hjemmeskole vil medføre den dummeste generation nogensinde i danmarkshistorien. På sådan en dag kan jeg slet ikke se, hvad omhyggeligt tilrettelagt undervisning skal gøre godt for, hvis eleverne bare rundsender besvarelserne til hinanden og mixer dem lidt for variationens skyld. Her kommer begrebet ”nødundervisning” alligevel til sin ret, så man kan sende dem ud på fotosafari i vinterkulden med god samvittighed og selv få et åndehul!  

I det hele taget er ideen med sjove og kreative ”brain breaks” både anledning til luft i programmet og en stressfaktor. For mig er det en byrde oven i forventningen om fornuftig undervisning i et fuldt skema, som både udfordrer de dygtige og samtidig er er så nemt, at alle selv kan finde ud af det. Oven i forventningen om at vi kan følge årsplanen og føre de ældste elever til eksamen, samtidig med at de kommer ud hver dag og får bevæget sig og leger sjove digitale lege for at styrke deres trivsel og fællesskab. Når jeg bliver for presset, stikker min indre Ursula sit grimme fjæs frem og hvæser, om de unger da ikke har nogen forældre, der kan tage vare på den slags og sikre noget frisk luft og legeaftaler med boblevennerne.

Når man nu ikke føler sig som en langdistance multigøgler, så er det heldigt at have kollegaer, der er helt anderledes opfindsomme med masser af gode ideer, som man kan stjæle med alle sine lange, tyvagtige blækspruttearme. Der er udelukkende derfor, at min 8. klasse snart skal bage en kage, der tager udgangspunkt i pensumopgivelserne til dansk. De kan fx bage en kage med striber, der passer til ”drengen i den stribede pyjamas”.  Eller hvad mon HC Andersen ville have haft på kaffebordet i 1850 ? Uden input udefra ville mine elever kun modtage fladrøvet skærmundervisning hver eneste dag!

Når jeg således meget opfindsomt har fuldført min blæksprutteopgave og både tilgodeset faglighed, bevægelse, kreativitet og leg, kan jeg koncentrere mig om pensum i mindst en uge. Og fra nu af bliver det uden individuelle afleveringer! Af hjertet tak til meebook for at opfinde verdens bedste platform til gruppeafleveringer. Den indre Ursula skal få kamp til stregen!

Og vores børn bliver ikke verdens dummeste generation. Vi har nogle kloge børn, der bare reagerer helt naturligt på de muligheder, som coronahjemsendelse bag computeren giver dem. Halvdelen af dem bliver statistisk set 100 år og skal gå i skole længe endnu. Selv en virkelig lang hjemsendelse er kortere end en gennemsnitlig sommerferie i det engelske skolesystem, så mon ikke vi kan tage det helt roligt! Det skal nok gå alt sammen.