Jeg kan ikke finde ud af at læse min opgaveoversigt for næste skoleår!

Den er fyldt med abstrakte udtryk, som jeg ikke kan skelne fra hinanden: 7 timers pulje, individuel tid, udviklingstid, øvrige opgaver … og den naturlige konsekvens er, at jeg kigger på den og tænker, at det nok er, som det skal være, og så forholder jeg mig ikke mere til det.  

Måske tænker man undervejs i skoleåret, at det er helt utroligt, som man ikke kan få enderne til at mødes. Det er som om, at tiden forsvinder som sand i et timeglas med møder om uforudsete problemer, mails, forældresamarbejde og en hurtig snak med skolepsykologen (som ikke blev så hurtig alligevel). Og hvis man hen omkring juletid er ved at blive kvalt og beslutter at tælle timerne sammen, ja, så er det for sent, for man kan ikke huske bagud, hvor meget tid man har brugt på hvilke opgaver.

De planlagte opgaver kan også ind imellem forekomme endeløse: Elevplaner, forældresamtaler, karaktergivning, parathedsvurderinger (og samtaler med forældrene, hvis ikke eleven er uddannelsesparat). Indimellem kan en enkelt opgave æde det meste at en uges forberedelsestid, så man går uforberedt til stort set samtlige timer. Så kan man godt tænke, om det nu også er en rimelig arbejdsfordeling, men det er ganske umuligt at finde ud af.

Siden lockouten i 2013 har jeg talt mine timer sammen, fordi jeg ikke ville arbejde gratis (mere). Det foregår meget lavpraktisk med at skrive det ned, inden jeg går hjem om eftermiddagen, og så tæller jeg det sammen om fredagen. Det er ikke alting, jeg har overblik over. Jeg har valgt at fokusere på det samlede antal arbejdstimer, vikar og tilsyn. For andre er det måske smart at holde øje med andre ting.

Hvad har øvelsen så lært mig? Jeg lærte at langtidsplanlægge forløb, for det kan være svært at nå at forberede sig dag for dag, time for time. Det betyder også, at jeg rigtig tit underviser i noget, som jeg planlagde for uger eller ligefrem måneder sider. Det er måske ikke så smart, men det betragter jeg som en politisk beslutning!

Jeg kender en skole, som lægger nyt skema hver 6. uge. Det er mig ganske ubegribeligt, hvordan de finder ressourcerne til det, men lærerne er efter sigende meget glade for ordningen. Skolen følger hele tiden op på, hvilke arbejdsopgaver de enkelte lærere har haft og justerer timerne i den kommende periode. Hvis man har behov for at få fri til en børnefødselsdag, en forlænget weekend eller dyrlægeaftale med hunden, så kan man også plotte det ind i den næste periode. Det kan jo være, at man har haft mange vikartimer, så kan man måske putte en fridag ind. Det giver også fleksibilitet til ud-af-huset-aktiviteter, så man fx kan tage klassen med i biografen, eller man kan lægge fagdage ind. Man kan fx også eksperimentere med anderledes forløb som læsebånd, uden at man fastlåser et skema for et helt år af gangen.

Retfærdigheden er vel nærmest indlysende. Man kan undgå, at nogle lærere skal afvikle enorme mængder af forældresamtaler, netværksmøder og indberetninger uden at få tid til det, mens andre går fri. Eller at de samme lærere skal trækkes med en uunderviselig klasse fredag eftermiddag hele året igennem. Det er dælme smart. Sådan ville jeg også rigtig gerne arbejde. Og hvis det skulle give anledning til et lorteskema, så kan man vel nok overleve det i 6-8 uger. Det lyder dyrt, men jeg forestiller mig, at der også er penge sparet til vikardækning, for man kan vel også forudse nogle ting fx kurser og omsorgsdage, som kan dækkes ind med det fastansatte personale.

Jeg drømmer altså om at have overblik over min opgaveoversigt, og at jeg og min arbejdsplads forholdt os aktivt til den hen over året.  Jeg kan jo passende starte med at forpligte mig selv på at udtænke et system, som giver mig det overblik, Uanset hvad, så er det ens eget ansvar at holde øje med sit tidsforbrug, og inddrage sin leder, hvis man kan se, at det skrider. Personligt tror jeg nu ikke, at jeg bliver snydt for noget, men det er alligevel en rigtig god ide at interessere sig for det, for der kan  være ekstra løn eller afspadsering på spil. Og om ikke andet, så er det en god fornemmelse, når man ved, at tingene er, som de skal være. 

.