Kan hjemmeundervisning erstatte vikarer i fremtiden?

Der må være mange af de ældste elever rundt om i landet, som er alene hjemme nu, hvor forældre og søskende er tilbag på arbejde og i institutioner. Så har de kun akvariefisken tilbage at snakke med en hel lang dag. Det er ikke så underligt, hvis de er lidt træge til at komme i gang om morgenen! 

Min vigtigste funktion lige nu måske i virkeligheden er at skabe en fornuftig hverdag, som ikke er alt for ensartet og som også rummer et socialt aspekt. Man kan sige meget om teenagere (og det er ikke lige pænt alt sammen), men hold kæft de er gode til at efterleve karantæneregler. Det er da helt ufatteligt, som de kan gå i hi på deres værelse dag efter dag. Uge efter uge. Det bliver så heller ikke ved med at fungere lige godt, når vi når til det punkt, der hedder ”måned efter måned”, og det var bare en personlig betragtning baseret på mit eget afkom.

Men det er nu ikke derfor, jeg er blevet superfan af digitalt gruppearbejde. Det var mere ud fra et lavpraktisk synspunkt, der handlede om, at jeg var ved at drukne i rettearbejde, når hundredvis af opgaver væltede ind sidste på ugen. Men gruppearbejde må da være sundt for sjælen, når man er alene hjemme. Win-win.

Og det er heller ikke derfor, at vi sætter ungerne i grupper, som skal vække hinanden om morgenen, så de kan sige godmorgen til læreren. Det er udelukkende for at få dem op, så vi kan komme i gang med andre arbejdsopgaver. Jeg mistænker faktisk visse elever for, at de trækker tiden ud med vilje, fordi de synes det er hyggeligt at få en godmorgen-SMS fra klassekammeraterne! Win-win.

Det er faktisk heller ikke årsagen til, at jeg nu langt om længe har overgivet mig til google-meet. Det er mest fordi, jeg skal! Men det bliver godt at blive fortrolig med det, og den visuelle kontakt må da være åndelig balsam for børnene, så det er også win-win.

Første morgen-meet med 7. klasse mindede mig om, hvor søde de er. Det havde jeg næsten helt glemt. Men ellers var status vel egentligt, at de har det meget godt. Ikke noget ”vi-savner-bare-vores-venner-helt-vildt" eller ”jeg-keeeeder-mig”! Næ, de har det såmænd ganske udmærket. Det er da heldigt nok, når nu vi ikke ved, hvor længe denne her situation skal fortsætte.

Det er interessant, at man kan gennemføre så meget digital undervisning med så få konsekvenser. Det åbner da nogle fremtidsperspektiver. Gad vide om vi fx kan undvære vikarer? Et par dage hjemme på værelset i ny og næ, hvis lærerne er fraværende, kan spare utallige vikartimer. Hvad er den bedste løsning: En nyudsprungen student på sabbatår, som afvikler et program, som læreren har lavet, eller at eleverne arbejder hjemme ud fra det samme program? Tja, lærerne har jo bevist, at der er ganske meget undervisning, som sagtens kan afvikles digitalt, og eleverne har også bevist, at de er pligtopfyldende og ansvarlige.

Jeg ville i hvert fald ikke være spor bekymret over at have et præfabrikeret vikarmateriale liggende, som eleverne kunne modtage derhjemme, hvis jeg var syg. Hvis det nu kan medføre en besparelse på flere hundredetusind kroner om året på en helt almindelig skole, hvad er så begrundelsen for at lade være?