Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag

Blog

Overskud i hverdagen – er noget man planlægger!

Havde august ikke helt urimeligt mange arbejdsdage? Men der er håb - også for dem, der er kommet lidt sidelæns ind i det nye skoleår! Det er i hvert fald min erfaring, at man godt kan oparbejde noget energi ved at skabe overblik over sin arbejdstid. Her er nogle tiltag, som virker for mig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fjern aula fra din telefon og din ipad! 

Det er fuldkommen usandsynligt, at der sker noget som helst arbejdsrelateret mellem kl. 16 og 08, som kræver, at man forholder sig til det. Forældre skriver ikke beskeder kl. 21, fordi de vil have fat i læreren. Det er bare der, de har bedst  tid til det! Hold fast i dine kontortider med samme selvfølgelighed som frisøren og bilværkstedet og hold aula lukket, når du har fri. Hvis nogen absolut vil have fat på dig, så skal det også nok lykkes for dem (hurra for messenger). 

Hold styr på dine arbejdstider

Lisbeth Sonne - strøtanker og sværdslag

Humoristiske strøtanker om hverdagens underfundigheder - og satirisk kvælertag på de politiske magtudøvere ... og alt muligt andet! Min blog læses bedst med en pude i ryggen, og jeg betragter mit indlæg som en succes, hvis du er ved at kløjs i kaffen undervejs eller kommer til at grine helt upassende. Jeg er ærlig, politisk ukorrekt, min mands kone og mor til hans fire børn og vores sorte labrador. Og så arbejder jeg i udskolingen på en stor byskole i det midtjyske.

Der er himmelvid forskel på, hvordan det føles at have travlt, og hvor mange timer man rent faktisk er på arbejde. Hvis jeg skulle beskrive min august måned ud fra mine følelser, så ville jeg bruge ord som ”stressende og lange dage”. Hvis jeg skal beskrive det med fakta, så har jeg altså kun haft to arbejdsdage på over 8 timer. Det er en virkelig god ide at skrive ned i sin kalender, hvornår man går hjem! Fakta er ofte bedre at forholde sig til end følelser. 

Sæt fokus på faldgruberne

Plejer du at have mange vikartimer, forældresamtaler eller møder? Nogle gange føler man sig presset helt i bund over en eller anden opgave, men det kan ikke nytte noget at gå ind til sin leder efter hjælp, hvis man vurderer sin opgave ud fra ”synsninger”. Man er nødt til at have en professionel tilgang til sine opgaver og sætte et tal på. Det er nødvendigt at have et skriftligt overblik over den måde, ens arbejdsopgaver fordeler sig. Skriv det ned! Og begynd nu, før gryden koger over! Jeg markerer det med en farve i min kalender - det tager max 10 sekunder! Pink er fx primærlæreropgaver. Hvis mængden af opgaver virker uoverskuelig for dig, så vælg et par fokuspunkter ud. 

Efterlad dit arbejde på dit arbejde. Hold fri, når du har fri!

Jeg har aldrig været ret god til at kombinere forberedelse og familieliv, og det har mange måneders hjemmearbejde ikke ændret på. Det stresser mig bare enormt meget at arbejde hjemmefra. Det hænger som en sort sky over mit humør og påvirker hele familien. Der var engang, hvor jeg godt kunne finde på at trække en lørdag eller søndag ud af kalenderen for at rette stile. Det gør jeg ikke mere, og det er heller ikke ligefrem noget, jeg savner! Der er faktisk ingen, som synes, at man er en superhelt, fordi man ødelægger sin weekend med at arbejde. Ikke engang ens leder! 

Planlæg forberedelsestiden

Jeg er absolut mest effektiv, hvis jeg har besluttet på forhånd, hvad jeg vil bruge forberedelsestiden til. Ellers er jeg olympisk mester i overspringshandlinger. Hvis man fx retter opgaver på et bestemt tidspunkt hver uge, så kommer man jo igennem bunken af afleveringsopgaver på et eller andet tidspunkt. Det gør bunken af stile eller matamatikafleveringer langt mindre stressende. Så må det jo bare tage det antal uger at få dem rettet, som det nu engang tager.

Stop når du er 80% tilfreds. De sidste 20% er spild af tid.

Det er en udtalelse fra en eller anden klog professor i psykologi eller sådan noget. Men det er jo rigtigt. Tænk store tanker, læg langsigtede planer og lad være med at gå for meget i detaljer. Når man står i en undervisningssituation, så holder man sig alligevel aldrig til manuskriptet. Lad være med at finpudse og ændre i dine planer. De er sikker glimrende allerede.

Måske var der et fif, du kunne få glæde af?

Jeg ønsker dig god fornøjelse med at skabe en hverdag med mere overskud. Det er måske lidt nørdet, men det kommer alle til gode i den sidste ende. Din arbejdsplads, dit familieliv og din egen oplevelse af glæde i hverdagen.