Så luk dog alle skoler i hele landet og få sænket smittetallene!

Dengang landet lukkede ned, stillede fru statsministeren sig frem og sagde, at NU var det nu, for smittetallene var alt, alt for høje. I marts og april var de ældste klasser hjemme, men jeg kendte ingen med corona. Maj gik, skolerne åbnede fuldt op igen, og nej, jeg kendte stadig ingen med corona. Juni, juli, august og september gik, og jeg fortsatte med ikke at kende en eneste smittet, selvom jeg arbejder midt i en af efterårets hedeste corona hot spots. Det blev oktober og smittetallene steg og steg og rundede 1000 i døgnet, og vi tænkte, at nu skulle skolerne nok snart lukke igen, men jeg kendte stadig ingen smittede.

Så blev det november! Og så gik det fuldstændig galt, samtidig med at virologerne kom med alenlange forklaringer om, at vi jo også tester mere. Men nu kendte jeg pludselig fem smittede hen over en weekend blandt både familie, venner og elever. Siden da er det kun gået ned ad bakke. Hvis ikke min egen familie er i isolation, er vores omgivelser nedlagt. Vi er helt holdt op med at lægge planer for weekenderne, så besøg hos vores aldrende forældre bliver aftalt på dagen, når man har vurderet smitterisikoen i familien. Julegaverne blev afleveret på gårdspladsen i bidende blæsevejr, fordi både svigerinden og nevøen afventede testsvar. Mine søskende og veninder har coronaramte børn på skift, og vi er selv i isolation så regelmæssigt, at vi har vænnet os til at have en fast procedure i hjemmet for badeværelser og spisetider.

Man kan teste og beregne sig til døde, men man kan ikke fornægte, at smitten lige nu er udbredt i et omfang, som gør situationen fuldstændig uden sammenligning med foråret. Det er ganske enkelt uanstændigt at fastholde befolkningen i et jerngreb, hvor så mange mennesker er udsat for en enorm smitterisiko hver eneste dag. Jeg er tæt sammen med mindst 150 teenagere på mit arbejde hver uge. Det er ikke et valg, jeg tager. Det er et vilkår, som jeg er tvunget til at leve med. Danmark galoperer mod 3000 smittede i døgnet. Hvor længe skal vi blive ved med at høre på, at Danmark er et foregangsland, fordi vi handlede resolut i foråret, når den samme handlekraft åbenbart er fuldstændig forsvundet?

Det er mig ganske ubegribeligt, at man ikke bare sender alle børn hjem på forlænget juleferie. Eleverne vil ikke miste ret meget skolegang, for der findes næppe et tidspunkt på året, hvor motivationen er mindre end nu i vintermørket. Lærerne kan uden problemer omstille sig til virtuel undervisning og opretholde en rimelig fornuftig hverdag. Og så er det endda en fuldstændig gratis omgang for kommunerne, da der ikke er nogen udgifter forbundet med det, i modsætning til alle de andre tiltag, som rammer erhvervslivet og samfundsøkonomien hårdt.  Lad os nu bare sende alle børn hjem i karantæne i tre uger og håbe på en frisk start i det nye år.