“Silkeborg-modellen” …. Et lærerliv med tillid og frihed

Og hvorfor gør jeg så det? Fordi mine børn er til svømning. Svømning har nok verdens mest utaknemmelige træningstider, så mandag og fredag kan jeg vælge mellem at lege privatchauffør frem og tilbage til svømmehallen hele aftenen eller bide i det sure æble og udnytte tiden fornuftigt. Jeg er altså skole-spøgelse i forberedelseslokalet, mens alle andre har familiekvalitetstid, og det er faktisk en fed deal (og jeg kunne ikke nå at rydde op efter aftensmaden, så det må resten af familien gøre - `det var sørme ærgerligt, hva´!). Mine 1½ time i total uforstyrrethed er tilrettelagt ned til sidste sekund.  I dag retter jeg stile, og jeg kan med lidt held nå at rette 5-6 stykker. De ligger klar i ”aften-bunken”. Jeg kan forsvinde ind i en osteklokke af koncentration uden de mange forstyrrelser, der ellers bryder mit tankeflow. Selv om forberedelseslokalet er en officiel stillezone, så synes jeg nu tit, at det minder om at sidde på en cafe midt i gågaden med snak, afbrydelser og elever, der lige skal hente noget! Om aftenen har jeg har alting for mig selv, så kopimaskinen er sat til at lave 87 eksemplarer af et kompendie. Ja, så gammeldags er jeg altså, og man bliver ikke sådan super populær af at blokere kopimaskinen i en halv formiddag.

Silkeborg kommune har lavet en lokalaftale med DLF, hvor jeg selv må disponere over 6 af mine arbejdstimer. Jeg kan lægge mine 6 timer, hvor jeg vil, og når jeg vil. Så hvis det foregår på min terrasse i en liggestol (med kold rosévin indenfor rækkevidde), så er det fint med min arbejdsgiver! De har valgt at have tillid til mig. Nogen tror måske at jeg snyder på vægten og holder fri (det gælder ikke ægtefæller og lærerbørn). Sandheden er, at jeg er nødt til at udnytte min forberedelse bedst muligt, for jeg har ikke ret meget af den.

Jeg er dybt taknemmelig for at have de 6 timers elastik, for det redder familien fra undergang temmelig tit. Det er friheden til at få ungerne til tandlæge og køre dem til sport. Frihed til at restituere efter undervisning. Frihed til at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Resten af tiden skal jeg selvfølgelig være på skolen, og det er fint. Og helt ærligt, så er det vel også ret almindeligt, at man befinder sig på sin arbejdsplads i arbejdstiden! Det er jo ikke sådan et freelance-job, jeg har. Det er godt set af kommunen, at jeg er en bedre og mere effektiv arbejdskraft, når jeg får lov til at lægge min forberedelse på et tidspunkt, hvor jeg rent faktisk er i stand til tænke.

”Silkeborg-modellen” er naturligvis mere kompleks end bare den fleksible arbejdstid, men den korte historie er, at Silkeborg kommune har fundet en rimelig balance i lærernes arbejdstid, der tilgodeser både skolens interesser og de ansattes behov for forskudt forberedelse. Og det sender et signal om respekt for, at mit arbejde måske er lidt anderledes end så mange andre jobs.

Mine 1½ timers alenetid to gange om ugen er i hvert fald guld værd for mig. Det er de mest effektive 3 timer overhovedet ud af min samlede arbejdstid.