Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Ingen karakterer - næsten, men kærlighed
Olga Amedo, leder af CreaNova-skolen nær Barcelona gennemgik grundprincipperne på hendes skole. "Rule number one: Love". Alle skal behandle hinanden med venlighed. Og de bruger ikke karakterer. Den samtale kom jeg til at tænke på, da jeg læste om Theiss Nielsens og Maria Kirstine Jensens bachelorprojekter.
Og faktisk tænker jeg ofte på denne catalanske friskole, når vi står i den hvirvelvind af karakterer, mundtlige og skriftlige, som præger juni i udskolingen. Jeg kan selv blive bidt af karakterer som sportsgren, men oftest med ambivalens. Men inden vi nåede dertil, var vi et par lærere og en stak elever på udveksling i Spanien, og Olga Amedo tog sig tid til at fortælle om El Col-legi CreaNovas værdigrundlag og praksis.
Elevernes eget skema
CreaNova tilbyder uddannelse fra indskoling til gymnasium. Her er hverken faste klasser eller faste skemaer. Eleverne tilrettelægger selv ugens arbejde ved at vælge mellem workshops, selvstudier og laboratorier. Nej, man kan ikke fokusere på fodbold og luftguitar i årevis: skolen tilstræber det samme curriculum som de almindelige skoler, men eleverne vælger selv i hvilken rækkefølge og hvordan de vil arbejde med stoffet. Ifølge et par af eleverne får de ofte spørgsmål om hvorvidt de så overhovedet lærer noget. Det mener de selv de gør, fordi de arbejder mere nu, end da de gik på andre skoler. Anna Padrosa som underviser i engelsk og tysk, oplever dog at den individuelle vælgen til og fra forstyrrer kontinuiteten og det flow, der helst skal være i sprogtræning.
Ingen karakterer
Eleverne får ikke karakterer. Men de er ikke fri for vurdering. De afslutter deres projekter med et foredrag, en skriftlig opgave eller en ”ting”, og så får de feedback fra lærer og andre elever. Godkendelse af tilstrækkeligt mange opgaver giver privilegier, som fx en tur til Danmark. Her kunne der være faldgruber i forhold til objektivitet, ambitionsniveau og retssikkerhed. Forældrene bakker op om karakterfriheden, er glade for deres barns trivsel og fremskridt, men det hænder at nogle får tilbagefald og alligevel gerne lige vil have en pejling på hvilken karakter barnet mon ligger på.
Og så alligevel
Skolen giver faktisk karakterer i den sidste ende, når en elev forlader skolen og skal videre på universitetet eller andet i det almindelige system. Her skal eleverne jo meget gerne kunne klare sig. Man kunne tro der kom problemer når eleverne skulle videre ud i uddannelse og erhverv. Men ifølge Olga Amedo godtager myndighederne skolens afgangsbeviser. De er ligefrem glade for at denne slags skoler opstår og kan hjælpe en fornyelse på vej.
Go’e gamle Pestalozzi ??
Mine kolleger som gik på seminariet i 90’erne nikkede straks genkendende: det var sådan noget vi skrev opgaver om dengang. Og er det ikke so last century? Ikke i Spanien. Især i Catalonien og på Mallorca er der skoler som finder det nødvendigt i meget konkret forstand at ændre på pædagogik og menneskesyn i opposition til den almindelige spanske skole.
Noget senere fortalte jeg et par kolleger fra Berlin om CreaNova, fordi jeg tænkte at de ville synes om dens stil, metoder og filosofi. Den ene lærer reagerede begejstret: Ja, det er lige det der er brug for! Den anden lærer var så tæt på at kaste op, som et pænt menneske kan være. Næste gang jeg ser dem, vil jeg bede dem uddybe deres synspunkter over et par øl. Det kan blive underholdende.
