Blog

Den faglige folkeskole fejler

Folkeskolen har de seneste årtier bevæget sig i en uheldig retning, hvor der nærmest udelukkende fokuseres på faglighed og dygtiggørelse. Det er blevet et samlebåndsarbejde, hvor selv skolerne konkurrerer om at sende de fagligt dygtigste ud. Jeg får dårlig smag i munden. For selvom faglighed er vigtig, så kan den ikke stå alene.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

8.A på tur til Norrtälje i 1996 (privatfoto)

”Mine visioner for folkeskolen – mine visioner som kommende lærer – har sine rødder i min egen folkeskoleklasse på Eggeslevmagle Skole i Skælskør”.

Sådan indledes en tale, jeg fik til opgave at skrive og afholde i linjefaget dansk på læreruddannelsen tilbage i 2004. Selvom talen med overskriften Mine visioner for folkeskolen nu blot er et dokument på min harddisk, så er dens indhold stadig lige aktuelt for mig. For hvor ville jeg ønske, at alle børn kunne få en skolegang, som jeg selv havde.

Dengang da jeg var lille

Jeg startede i skole i 1987 på en helt almindelig folkeskole i havnebyen Skælskør på Sydvestsjælland. Vi var en lille flok på 17 elever, der fulgte hinanden helt til 9. klasse. Vores lærere var kompetente og engagerede og altid med tid og overskud både til os elever, men også til at arrangere ture og sociale sammenkomster. Tænk sig, vi kom på hele to lejrskoler, uden mine forældre skulle betale så meget som en øre, og selvom vi ikke var synligt lærende elever på nogen af turene, så kom vi hjem med en både viden og oplevelser i rygsækken. True story.

Vi glemmer det hele menneske

Måske har jeg efterhånden nået en alder, hvor jeg begynder at lide af ”dengang-da-jeg-var-lille-var-verden-vidunderlig”-syndromet? Men bag det lyserøde slør er jo også en virkelighed, hvor engelsk først var aktuelt fra 6. klasse, og hvor trigonometri slet ikke var en del af pensum i matematik. Faktum er dog, at folkeskolen kunne noget andet dengang, noget som er gledet i baggrunden, fordi den ligesom resten af samfundet udelukkende har for øje, hvordan vi mest effektivt skaber faglig udvikling. Og undervejs i den proces glemmer vi det hele menneske. 

Jeg vil mere end faglighed

I 2004 var det min drøm som kommende lærer at give alle børn og unge en skolegang, som jeg selv havde. Det er det på sin vis stadig, men jeg vil mere end det. Jeg vil både give mine elever et solidt fagligt fundament, der ruster dem til deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv, men jeg vil også have tid og overskud til at danne dem som mennesker – uden at skulle dokumentere, evaluere og synliggøre alting. Er det for meget at forlange?