Blog
Skriftlige opgaver og rettearbejde: Hvordan kan vi undgå, det bliver en tidsrøver?
Læsning og vurdering af skriftlige opgaver kan i en presset hverdag ende med at være enhver udskolingslærers mareridt. Simpelthen fordi vi i en presset hverdag ikke har den tid, det kræver at levere en feedback, som eleverne rent faktisk kan bruge i deres videre skriftlige udvikling. Derfor må man opfinde alternative måder at læse/rette på.
Foto: Vurderingsskemaet fra prøvevejledningen i engelsk er temmelig omfattende og kan i min optik kun bruges af læreren selv.
”Hvor lang tid bruger du egentlig på at rette stile, Maria?” Spørgsmålet kom fra en kollega en dag i frokostpausen. Mit svar overraskede mig selv mere, end det overraskede min kollega. ”Så kort tid som muligt”.
Presset på tid
Det er ingen hemmelighed, at man som lærer er presset på tid. Det har jeg skrevet så rigeligt mange indlæg om. For det eneste sted, vi lærere kan hente bare lidt tid, er ved at sænke ambitionsniveauet og bruge mindre tid på forberedelse. Og det går ud over kvaliteten. I forhold til rettearbejdet kan man spørge sig selv, om det er realistisk at bruge 15 min. pr. opgave, hvis man har tre engelskhold, der skal aflevere 4-6 opgaver årligt. Rundt regnet giver det næsten 100 timers arbejde.
Fokuspunkter og mundtlig feedback
Men når den tid så ikke findes, må man som lærer sno sig. Og udtænke alternative måder at læse/rette opgaver på. Jeg selv har igennem tiden haft succes med at udvælge to-tre fokuspunkter for hver opgave. Eleverne kender punkterne i forvejen og ved således, hvad jeg kigger efter. Jeg læser og retter deres opgaver på så kort tid som muligt med fokus på de punkter, jeg har valgt, og derefter får de mundtlig feedback – simpelthen fordi jeg ikke har tid til at udfylde skemaer og skrive kommentarer til 24 elever. Den mundtlige feedback foregår i klassen i den almindelige undervisning, mens eleverne arbejder selvstændigt. Eleverne kommer op til mig én ad gangen, og så får vi en snak om opgaven.
Ikke optimalt for alle, men sådan er (lærer)livet
I den perfekte drømmeverden (med mere forberedelsestid) ville alle elever ikke få de samme fokuspunkter. For der er stor forskel på deres niveau, og det giver fx ikke mening at fokusere på verber i datid hos de allerstærkeste elever i en 8. klasse. Det har de styr på for længst. Men her slipper tiden og overskuddet op hos mig. Desværre. Jeg har fundet en løsning, der fungerer for de fleste, og så må jeg acceptere, at der er elever, der ikke får den optimale feedback. Sådan er (lærer)livet.