Før skriftlig eksamen

I næste uge går min 9. klasse til eksamen. Vi har fulgtes ad siden 7. klasse, og det er både bevægende og vedmodigt, at vi er i gang med afskedsforløbet. Nu gælder det om at guide dem bedst muligt igennem eksamensforløbet, som mildest talt er anderledes efter diverse periode med hjem-skole, nødundervisning, udendørsundervisning osv. 

Jeg tog en sludder med min klasse om, hvordan de forholdt sig til, at bedste karakter tæller? Hvis årskarakteren er god, gør det mindre, hvis det kikser til eksamen. Bedste karakter tæller som sagt. Flertallet af mine elever, som havde mellem- eller lavere karakterer fik pludselig travlt med at bede om opgaver, så de kunne forbedre deres årskarakterer. Mange af disse elever føler sig utrygge ved eksamenssituationen og frygter for, at det bliver en akavet oplevelse. De føler slet ikke at trykket er lettet fra deres skuldre. Der er jo netop noget på spil for dem. En del af dem har også været udsat for forskellige turboforløb i april udført af ikke-uddannede, så de er mere udmattede end toptunede. Det er også i denne gruppe, at der er flest som er udmattede ovenpå et skoleår i coronaens skygge.

I min egen refleksion tror jeg på, at elever med forskellige former for angst vil føles, at det nu er nemmere at gå til eksamen, fordi trykket er lettet. Ligesom jeg tror, at eleverne som præsterer højest nu kan gå til eksamen uden at blive spist af præstationsangst. Det er godt. 

Til gengæld tror jeg ikke, at vi har gjort skoleafslutningen nemmere for mellemgruppen, og de elever præsterer lavere. Det er skidt.