Er man illoyal hvis man reflekterer højt over sin arbejdsdag?

Ytringsfriheden er en af de højst besugne principper i det danske demokrati. Vi så  i forbindelse med debatten om Muhammed-tegningerne at det er et princip som flertallet ønsker at værne om. Derfor er det en gåde at ytringsfriheden på arbejdspladsen kan være besværlig at håndtere i forholdet mellem skoleledere og lærere. Den netop afsluttede sag om Erik Schmidts ret til at ytrer sig på sin arbejdsplads vidner om at ytringsfrihed er konfliktstof.

Folkekskolen er siden 2013 blevet ensrettet og strømlinet i måden at styre økonomi og indhold. Skolelederne troede måske at OK!3 gav dem større ledelselsrum. I stedet gav det skoleforvaltningernes større råderum til at detailstyre skolerne. Det har låst mange skoleledere så de skal agere som loyale embedsmænd, talerør og bugalere for forvaltningerne. Derfor ser vi skoleledere som bliver sårbare for spørgsmål fra lærerværelset, når der bliver spurgt til, fx hvorfor der kommer et tiltag om at løfte de begavede børns niveau i matematik midt i skoleåret, når arbejdskalenderen er fyldt godt op. Det er en gåde,  hvorfor man glemmer at lærere er fagligt kvalificerede mennesker som reflekterer over den virkelighed de lever i. Lærere er lige så forskellige uden på som de er indeni. De har også forskellige måder at udtrykke sig på. Vi har også forskellige måde at opfatte virkeligheden på. Jeg har hørt flere skoleledere omtale lærere som brokkehoveder eller som  omstillingsresistente.  Det er som om man glemmer at god ledelse i dag er dialogbaseret og forhandlet ledelse sammen med et kompetent personale. 

Vi kender det sikkert fra os selv. Det hænder at vi bliver korte for hovedet eller handler irrationelt, når vi er under tidspres. Vi er mennesker med følelser, og ikke robotter, især fordi lærere arbejder i relationer. Følelser og engagement hænger uløseligt sammen.  Selv hvis der ryger en finke af faget af fadet fra en af sidern indimellem behøver det jo ikke betyde at vi mangel på respekt. Det hæmmer lærernes arbejdsglæde, hvis man forlanger at den professionelle lærer reduceres til loyale embedsmænd/kvinder som kun fortæller den gode historie inden for de hurtigt omskiftelige rammer som dikteres centralt. De historiske erfaringer med stram central detailstyring i virksomheder, organisationer og lande er faktisk rigtig dårlige. Det ender altid med et systemsammenbrud som man kan læse om i pensum i fagene historie og samfundsfag for folkeskolen.

Jeg ønsker alle en livlig og engageret debat mellem kolleger og ledere, fordi det er øger arbejdsglæden og skaber resultater.