Aula - Hvorfor bliver vi ikke klogere?

Hvorfor insisterer nogle kommuner på at Aula er det nye kommunikationsmiddel mellem skole og hjem, når det langt fra er færdigudviklet? Hvorfor venter man ikke til systemet er køreklart? Svaret blafrer i efterårsregnens blæsevejr, men erfaringerne fra skat og sundhedsplatformen peger på, at de folkevalgte beslutningstagere ikke forstod, hvad de satte i gang, men kun forholdt sig til at nyt er bedre end gammelt. 

It-systemer udvikles som regel i løbende dialog med brugerne. Sådan fungerer fx de sociale medier. Denne logik fungerer bare ikke heldigt, når der er tale om et system som både skal bruges til kommunikation, planlægning og sikring af persondata.

For at Aula skal fungere, sender man tusindvis af arbejdstimer ind i folkeskolen midt i skoleåret, så planlægning af undervisning og elev- og forældrekontakt pludselig skal konkurrere med at navigere i et ufuldstændigt Aula.

Aula er så ufuldstændigt at almindelige arbejdsopgaver pludselig bliver besværlige: Fx er det endnu ikke muligt at lave vikardækning i Aula, og man kan ikke sende kollektive beskeder til en hel klasses forældre. Til gengæld modtager man ugeplaner fra andre skoler oveni dem som man selv laver. Det er både komisk, irriterende og spild af god arbejdstid.

Hvem skal betale regningen for de mange mandskabstimer som forbruges på at få Aula til at fungere? Tidsplanen er forlængst overskredet, så det er rimeligt at gætte på at det er budgettet nok også. Kommer folkeskolen til at betale en del af regningen? dvs. i form af besparelser på driften? Det er der ingen som svarer på.

Et godt it-system er som en god fodbolddommer; man lægger ikke mærke til ham, fordi han kan sit kram, og det fungerer. Lige nu er Aula som fodbolddommeren, der har tabt herredømmet over kampen. Heldigvis går skolehverdagen videre; børn kommer i skole, og lærerne har forberedt god læring. Ganske som vi plejer. Lad os sende en stille bøn til alverdens guder om, at det snart bliver takket ved Aula, og ikke på trods af Aula.