Er lærerlivet ude af trit med verden uden for?

Af og til når jeg sidder og ser på mit lærerliv lidt fra oven. Jeg undre rmig over den tid, jeg lever i, og ikke mindst den virkelighed som min arbejdsplads, folkeskolen skal puttes ind i:

Her er 4 punktnedslag fra den sidste uge.

Nr. 1: Jeg mødtes med gamle seminariekammerater, og selvfølgelig talte vi skole. Der blev talt arbejdsmiljø, trivsel, og alle de indsatsområder som de kommunale forvaltninger finder på. Der var kamp om at overbyde hinanden med interessante erfaringer. Ingen kunne dog overtrumfe historien om en kommune på Sjælland som efter usædvanligt dårlige resultater i trivselsmålingen for kommunens lærere, tilkaldte en konsulent for at han kunne hjælpe lærerne med deres arbejdsrelaterede stress. En af konsulentens bedste råd til at imødegå stress var at lærernes skulle huske at drikke 1,5 liter vand i løbet af dagen. Hjernen tører ud og skrumper ind uden vand, og så kommer stressen. Ligeledes opsamles der en del stressende affaldsstoffer i nyrerne, hvis man glemer at drikke vand. Konklusionen var at stress var den enkelte lærer eget ansvar, og ifølge konsulenten var lærerne i kommunen ikke stressede. De led bare af væskemangel. 

Nr. 2: Forældreintra stresser angiveligt forældrene så meget at regeringens stresskommision foreslår at dette forum til kommunikation mellem skole og hjem afskaffes. Af dømme efter reaktionerne i alle medier, har kommisionen virkelig fat i noget væsentligt. Imens debatten raser,  arbejder kommunerne på at være klar med Aula, den angiveligt toptunede afløser for forældreintra. Snart lukkes der ovenikøbet op for diverse læringsportaler, hvor skoleforvaltningerne forventer at forældrene kaster sig ind i målvurderingen af deres børns skoleliv. Det bliver virkelig spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Forældrene skal nok skylle mange liter ned, hvis de ikke skal blive stressede.

Nr. 3: Min rigtig fine 7. klasse havde besøg af en fin kulturinstitutions dygtige bibliotekarer. De skulle lære noget om informationssøgning og kilders troværdighed. Det var helt i orden. Undervejs skulle eleverne vurdere en artikel fra Politien. Her udtalte en ekspert sig om teenageres brug af sociale medier. Eksperten mente at børnene blev stressede af at det tlivlige liv på de sociale medier. Eksperten underviste på RUC og CBS i sociale medier, og gav desuden foredrag om emnet. Eleverne blev spurgt om eksperten var en troværdig kilde til emnet: Sociale medier. Svaret var prompte og overraskede for bibliotekaren. Eleverne mente at det var en utroværdig kilde, fordi det var en gammel voksen som udtalte sig. Heldigvis var jeg klar med vand, så situationen udviklede sig ikke stressende for bibliotekaren.

Nr. 4: Oppe i Norgen, især i Oslo er de helt oppe på at datastyre skolen ud fra betragtningen: Hvis det kan ses, så er det værdiskabende. Derimod skulle alt der kunne føles forbigås som tidspild. En delegation fra Københavns Kommunes skoleforvaltning, og vist nok også et par repræsentanter for lærerforeningen tog til Oslo for at se om nordmændene havde fundet på noget som kunne bruges i København. Især en ting var værd at tage med hjem. Lærerne i Oslo var temmelig stressede over den gennemførte datastyrede skole, men det er på vej i København. En enkelt betragtning står tilbage. En skole i Oslo havde formuleret at den største forhindring for at skolen kunne indfri de kommunale målsætninger var........eleverne.

Min konklusion: Det har aldrig været mere stressende og udfordrende at være lærer. Det kræver overskud at se komikken i det. Alligevel er det nødvendigt uanset, hvor i sit lærerliv, man er. Ellers har vi kun vanddrikning som værn imod stress.

.