Tavshedskultur eller kvalificeret dialog?

Er det for mange, når 12 lærere om året bliver indkaldt til tjenestelig samtale for noget som de har skrevet eller sagt? Det er i hvert fald for meget for de som det går udover. Ytringsfriheden gælder også for lærere både på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Der er noget der kunne tyde på at tillidsrepræsentanterne bør arbejde mere på at gøre det klart for lærerne, hvordan de må bruge deres ytringsfrihed. 

Hvorfor er der pres på lærernes ytringsfrihed. De fleste steder skyldes det sandsynligvis dårlig ledelse og vanskeligheder for forvaltninger eller ledere med at håndtere Folkeskolens reformamok. Der er meget lidt fokus på, hvor mange økonimiske bonusser for ledere i Folkeskolen som er bundet op at skolerne får gennemført alle de forandringer som vælter ned over skolen.

Derfor er det selvfølgelig nødvendigt at engagerede og veluddannede lærere stiller spørgsmå til de forskellige tiltag som kommer dumpende fra skoleforvaltningen i midten af skoleåret.

En skole planlægger hovedaktiviteterne for skoleåret før skoleårets start. Den ikke-planlagte tid skal i høj grad bruges til de udfordringer, vi ikke kan forudse; først og fremmest dialog mellem skole og hjem for at hjælpe eleverne godt på vej.

Forbløffende ofte virker det som omforvaltningen ikke aner, hvordan en skolearbejder.

Forbløffende ofte virker det som om politikerne overlader styringen af folkeskolen til forvaltningerne, og primært bruger forvaltningernes informationer til at danne sig et billed af virkeligheden. Fx er København på vej imod en forvaltningsstyret, teknokratisk folkeskole. 

Forbløffende få politikere udviser nysgerrighed  i måden offentlig forvaltning foregår på. 

God dialog fremmer kvaliteten i beslutningen og øger engagementet, og i sidste ende slutresultatet. En af skolelederne fornemste opgaver er at skabe et arbejdsmiljø, hvor en gensidig anerkendende dialog kendetegner samarbejdet.