Jan Frejlev tænker højt

Blog

Corona - efter påske

Det er velkomment, at der er sat penge af til ekstra rengøring på skolerne, men har man konkret lavet aftaler og givet instrukser til de, som skal gøre ekstra rent på skolerne? Svaret blæser i vinden. I mellemtiden forhandler KL og ministerierne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er velkomment, at regeringen sætter penge af til ekstra rengøring på skolerne, når lærere, pædagoger og børn vender tilbage efter påske. Hvorfor er det ikke faldet på plads endnu? Artiklen i Folkeskolen taler om at det endelig forløb nu skal forhandles på plads mellem KL og ministerier.

På almindeligt dansk betyder det, at man ikke er klar endnu med ekstra rengøring på skolerne endnu. Der er ikke lavet aftaler med de som skal tage sig af den ekstra rengøring endnu, eller er der? Vi ved det ikke. 

Er der tale om, at det rengøringspersonale som er tilknyttet skolerne allerede, skal løbe ekstra stærkt, eller har man mobiliseret en ekstra rengøringsstyrke, som er instrueret i opgaven?

Jan Frejlev tænker højt

Lærer i dansk, engelsk, historie og drama. Har desuden været AMR og TR. Det betyder alt for mig, at lærerne har et godt arbejdsmiljø. Forvent, at jeg kommenterer og beskriver stort og småt i en lærers livlige virkelighed. Mit udgangspunkt er, at jeg ser verden i helikopterperspektivet. Vær beredt på, at det bliver langt i spyttet indimellem, og metaforer, sammenligninger og anekdoter vil flyve vildt med et glimt i øjet. Andre gange sætter jeg helikopteren ned på jorden for at gå på opdagelse i stort og småt fra min hverdag som lærer. Efter to år på Bornholm vender jeg i 2018 tilbage til København, hvor jeg er lærer på en folkeskole på Østerbro i hjertet af speltbæltet. Efter skoletid giver jeg min forholdsvis livlige fantasi udløb ved at skrive noveller og romaner, imens jeg spiller vinylplader. På bloggen er jeg næsten altid saglig. Kommentarer er altid velkomne.

I den instruks som min kommune har givet til skolerne, er det eneste som er tydeligt formuleret, at det er lærernes ansvar at afspritte borde, stole, dørhåndtag og andre overflader efter endt skoledag.

Tidspunktet er ikke til at brokke sig over ekstra opgaver i en nødsituation, men det er fair at spørge om aftalerne og instrukserne med rengøringspersonalet på skolerne rundt om i Danmark er plads?

Hvordan ser det ud rundt om i skoledanmark?