Den svære jobsamtale

Rundt omkring på skolerne er man i fuld gang med den særlige kunst som kun skoler bedriver:

1) Lukke organisationen helt ned, fordi skoleåret er slut.

2) Planlægge næste skoleår.

Det indebærer en del jobsamtaler med ansøgere til nogle af de nye stillinger som heldigvis altid opstår ved skoleårets afslutning. Arbejdet med at udvælge de ansøgere som man tror på, er tidskrævende, og de efterfølgende samtaler og endelige udvælgelser af foretrukne kandiater trækker tit ud til langt ud på afnenen og endda ind i sommerferien.

Det er tankevækkende, hvor lidt faglig viden en skole har at trække på, når der holdes jobsamtaler. Skolelederne har i hvert fald ikke haft jobsamtaler på deres egen uddannelsesplan, og lærere og pædagoger er i høj grad lægmand. Derfor bliver det learning by doing og try and error. Ovenikøbet er rekruttering dyrt i jobannoncer og arbejdstid. Der er mao. noget at hente ved at blive dygtigere til det.

Det er moderne at man skal tale skolen op, men det kan føre med sig at man indimellem skræmmer en god jobansøger væk, fordi skolens repræsentanter er utydelige af iver efter at imponere jobansøgeren, kommer til at udtrykke sig højtravende og idealistisk, og ikke i øjenhøjde med, hvem man er  i virkeligheden. Husk at skoles profil er et ideal og ikke hele virkeligheden. 

Andre gange føler skolen af det er selvindlysende at det er en fantastisk arbejdsplads. Da referater fra skolebestyrelsesmøder, trivselsrapporter, pålæg fra arbejdstilsyn, budgetter er offentlige tilgængelige vil en velvovervejet jobansøger kunne stille mange udfordrende spørgsmål til jobsamtale. Her er det altid godt at være ærlig om, hvor skolens svage sider er, hvis man vil undgå at en ny lærer efter ansættelse oplever at der var blev smurt godt med glasur på under jobsamtalen.

Jobsamtalen er jo en date, hvor man skal finde ud af om, man vil videre sammen. Derfor er der meget forførelse i det fra jobansøgeren. Ofte møder jeg at generte eller introverte jobansøgere ikke bliver anerkendt, selvom de er kompetente. Det er synd og skam for enhver skole har brug for mangfoldighed, også i personlighedstyper. 

Andre gange bemærker jeg at fitte, udadvendte jobansøgere med et aktivts fritidsliv og et symmetrisk ansigt nemmere slår igennem hos skolens jobpanel, end jobansøgere med en anden profil. 

Det gør indtryk, hvis en jobansøger elsker målstyret undervisning, fælles planlægning, læringsplatformer, inklusion og andre elementer i den sidste folkeskolelov. Her er et godt råd til jobansøgeren: "Fake it, until you make it." Desværre belønnes ærlighed ikke altid ved jobsamtalen.

Min erfaring er at de bedste jobsamtaler er dem, hvor der er tale om afbalanceret, gensidig afklarende samtale, og magtforholdet er mere lige end man umiddelbart skal tro. Efter OK13 skifter flere lærere job af den simple grund at man stiller større krav til en afrbejdsgiver. 

En skole kan med fordel vinde en jobansøger for sig, hvis man er god til at føre en coachende samtale. Få hurtigt overstået de elementære ting fx. har jobansøgeren de nødvendige faglige kompetencer, linjefag osv. Herefter er det godt at droppe skabelonerne med spørgsmål, og gå til åbne spørgsmål, da det giver en mere levende samtale. Brug hv-ordene og spørg direkte ind til det som jobansøgere siger. Fx "Jeg synes team samarbejde er spændende". Her kan man spørge: "Hvorfor er det spændende for dig?".

Held og lykke til alle der skal ansætte og alle der går til jobsamtale i denne sommer.

ps

Nogen vil sikkert sidde og tænke på specifikke skoler og skoleleder som jeg har arbejdet på,  når de læser denne blogpost, men det skal man lade være med, da skribenten har nået en alder, hvor jeg har flere skoler bag mig, og mere end 100 jobsamtaler på rekrutteringssiden, og en del færre som jobansøger. Dette er en generel betragtning og en udpegning af et område, hvor skolerne kan blive dygtigere.