Jan Frejlev tænker højt

Blog

Lad arbejdsmiljøloven gælde for skoler og daginstitutioner

Efter alle indsatser og målinger, som skal skabe bedre læring og trivsel er her et forslag, som kan sætte en sneboldseffekt, som kan skabe bedre trivsel og læring i folkeskolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for folkeskolen. Derfor sidder børn ofte i alt for små klasselokaler i forhold til mængden af børn i klassen. Det giver ofte, så dårligt indeklima, at der reelt skal luftes ud hver 20. minut ifølge den repræsentant fra Arbejdsmiljø Danmark, som jeg havde på besøg. Det dårlige indeklima spiller sikkert med, når børnene bliver lidt mindre læringsparate i løbet af en lang skoledag. Selvfølgelig er det også her værst, fordi fagligt eller socialt udfordrede elever. 

Man kan skrue på alle mulige knapper for at skabe større læring og trivsel i folkeskolen, og man kan lave det ene forskningsprojekt, som belyser problemstillingen fra mange vinkler. Jeg undrer mig over, at man ikke har valgt at se på arbejdsmiljøvinklen. 

Ved at lade arbejdsmiljøloven gælde for folkeskolens elever, kan det højst sandsynligt medføre en positiv bevægelse i retning af:

Jan Frejlev tænker højt

Lærer i dansk, engelsk, historie og drama. Har desuden været AMR og TR. Det betyder alt for mig, at lærerne har et godt arbejdsmiljø. Forvent, at jeg kommenterer og beskriver stort og småt i en lærers livlige virkelighed. Mit udgangspunkt er, at jeg ser verden i helikopterperspektivet. Vær beredt på, at det bliver langt i spyttet indimellem, og metaforer, sammenligninger og anekdoter vil flyve vildt med et glimt i øjet. Andre gange sætter jeg helikopteren ned på jorden for at gå på opdagelse i stort og småt fra min hverdag som lærer. Efter to år på Bornholm vender jeg i 2018 tilbage til København, hvor jeg er lærer på en folkeskole på Østerbro i hjertet af speltbæltet. Efter skoletid giver jeg min forholdsvis livlige fantasi udløb ved at skrive noveller og romaner, imens jeg spiller vinylplader. På bloggen er jeg næsten altid saglig. Kommentarer er altid velkomne.

1) Eleverne får simpelthen mere ilt til hjernen end nu. Man tænker bedre i et godt indeklima end i et dårligt indeklima. Jeg målte en luftfugtighed på 85 i min klasse i august 2020.

2) Det vil betyde færre elever i mange klasser. Ligenu skyldes det dårlige indeklima, at skolernes klimaanlæg simpelthen ikke kan trække den massive ind- og udånding, der er i klasselokale med 24 elever. Det hjælper ikke at bede eleverne om at holde vejret lidt mere.

3) Det vil betyde mere plads til eleverne i klasselokalerne. Mere plads hjælper også de elever, som er udfordrede. Ofte trigges deres udadreagerende adfærd af, at de føler sig pressede af tætheden til andre elever i klassen.

Jeg vil selvfølgelig finansiere hele dette paradigmeskift via mange af de resurser, som bruges på at undersøge, hvordan man kan skabe bedre læring og trivsel for eleverne. Det burde være en menneskeret for børn at have en sundt arbejdsklima.  I forvejen arbejder vi på skolerne enormt meget med rettigheder, men den her ignorer vi. Det er i grunden mærkeligt.