Dannelse og litteratur 2

Dette er i sandhed en spændende bog og en rigtig tragedie. Brødrene Karamazov har alt det som man har brug for: mord, druk, bedrageri, hor, jalousi, dårligt vejr court room drama og evinderlig jammersang om, hvor gud mon er henne? Det ender forholdsvist godt, så den er god at referere til, hvis man får brug for at namesdroppe noget sentimentalt ved forretten.

Brødrene Karamazov er et familiedrama. Den foregår i Rusland, et sted på den vestlige bred af floden Don og mange hundrede kilometer fra magtens centrum Moskva. Tidspunktet er anden halvdel af det 19. århundrede. Vejret er rigtig koldt og modbydeligt. De fleste personer hedder Karamazov til efternavn. De er nemlig i familie med hinanden. Der er også en del andre med i bogen. Det er mest kvinder, børn og præster. Omdrejningspunktet for hele redeligheden er en led karl, der hedder Fjodor. Han snyder, bedrager og lyver alt, hvad han kan. Det går sådan meget godt i mange år. Fjodor er sådan en slags landadelig, og han har rigtige dårlige manerer, så man kan lære mange edder og fornærmelser. I tidens løb har Fjodor fået en del sønner, men han er en skidt far, og næsten alle sønnerne er røget i familiepleje, men det er de efterhånden vokset fra. Nu vender de hjem og gør livet til et sandt helvede for deres stakkels far. Det er rigtigt underholdende. Den ældste søn, Dimitri er lidt som sin far. Han lover i øst og vest uden at det bliver til noget. Han fremturer overfor sin far som skal give ham penge, Faderen er en nærigrøv af den gamle skole, så det bliver der ikke noget af. Dimitri er forelsket i en kvinde der hedder Katarina, samtidigt som han også har noget lummert kørende med en kvinde, der hedder Grusjenka. Et raskt fadermord lurer hele tiden under overfladen. Desværre blander en anden søn sig; meget nævenyttigt. Han hedder Aloysha (”Halløjsa”), og han pådutter de to stridshaner en præst til at mægle. Det kunne være blevet var det nok blevet en kort bog, hvis det var lykkedes. Præsten dør heldigvis senere. Så kan han lære at lade være med at blande sig. Den sidste bror hedder Ivan og er en grusom mand, fordi han plager læseren og sine omgivelser med evindelige prædikener om at man har lov til alt. Alle i landsbyens små skumle kroer bliver ret hurtigt trætte af Ivan. Far Fjodor som ikke er afblomstret som mand synes også godt om Grusjenka, så det kan kun gå galt. Det gør det heldigvis også. Fjodor bliver myrdet. Jokeren i løjerne er Fjodors epileptiske og hævngerrige tjener, Smedjakov. Han er nemlig Fjodors uægte søn, og han er gram i hu over at hans møgfar behandler ham rigtig dårligt. Det var småt med venlighed i forholdet mellem landandel og tyende på den tid. Endelig er der nogen som slår Fjordor ihjel. Det var godt. Dimitri bliver omgående mistænkt for mordet, da han jo har været letsindigt og true sin far på livet i højlydte vendinger, og da han er drikfældig kan han aldrig rigtig huske, hvad han har lavet, så den er han snart med på. De taler med store bogstaver i Bdr. Karamazov, også når de taler med sig selv, hvilket er meget underholdende. Ivan fjoller rundt og taler med gud og hver mand om man bare skal gøre som man har lyst. På et tidspunkt var jeg lige ved at tro at han var morderen. Aloysa synes det er forvirrende, og i stedet for at hjælpe til med opklaringen af mordet på sin far kaster han sine opmærksomhed over nogle fattige børn. Dem var der mange af dengang i Rusland. Den kloge præst fra før dør pludselig, så Aloysa er lige ved at tro at gud har taget en lang ferie. Dimitri bliver dømt for mordet, og det er han selvfølgelig rigtig ked af, især fordi han skal til Sibirien, hvor der helvedes varmt om sommeren og koldere end i brøndgravers røv om vinteren. Aloysha tager sig af nogle fattige børn som hører efter, hvad han siger. Det er rigtig godt for dem. Gud kommer hjem fra ferie. Ivan har helvedes dårlig samvittighed, og afslører sig som den kæltring han er. Han ved hvem morderen er, men holder sin mund. Føj! Morderen er den epileptiske og hævngerrige uægte søn Smedjakov. Han bilder Ivan ind at han kun slog sin far ihjel, fordi Ivan overbeviste ham om at man må gøre som man vil. Det er en dejlig umoralsk roman.