Ja - Sexistisk kultur findes i folkeskolen

Københavns Kommune udbød en online-undersøgelse til alle kommunalt ansattes for at afdække sexistisk kultur på arbejdspladsen? De københavnske lærere blev også spurgt. Nu foreligger resultatet af undersøgelsen. Desværre svarede flertallet af lærerne ikke. Det udfordrer validiteten af undersøgelsen. Vi aner ikke, hvorfor mere end halvdelen ikke deltog i undersøgelsen. Jeg gætter på, at overfloden af onlineundersøgelsen, som kræver lærernes opmærksomhed, er overvældende. Så meget at gøre i et lærerliv, og så lidt tid til det.

Nagelfast er, at ca. 1/3 af de adspurgte har oplevet forskellige grader af krænkende sexistisk adfærd i deres job som lærer på en københavnsk folkeskole. Undersøgelsen fulgte ovenpå, at Københavns Lærerforening holdt en tilsvarende undersøgelse, som bekræfter den nye undersøgelses resultater. Er det overraskende, at krænkende sexistisk kultur også findes i de københavnske folkeskoler. Nej da! Lærere er ikke bedre mennesker end andre faggrupper. Lærerjobbet er bl.a. kendetegnet ved, at få har en formel magt, som de kan misbruge. Derfor er det ikke overraskende, at krænkende sexistiske adfærd primært forekommer lærer til lærer.

En perspektiverende bemærkning uden for undersøgelsens regi, at lærerne i stigende grad krænkende sexistisk adfærd fra eleverne. Det er virkelig skidt for arbejdspladskulturen, når lærere samtidigt ikke kan være trygge ved kolleger. Vi lærer jo heller ikke, hvordan en gensidig respektfuld tone folder sig ud, hvis vi ikke selv mestrer det.

Tallet af lærere, som har været udsat for krænkende sexistisk adfærd, er særligt højt blandt de yngste lærere og hos dem, som arbejder i midlertidige lærerstillinger. I forvejen ved vi, at de yngste lærere er den aldersgruppe, som er hårdest presset af egne forventninger og af krydspresset af forventninger, mange opgaver og for lidt tid til opgaverne i lærerjobbet. Køn ér en udslagsgivende faktor. Lærerfaget er et kvindedomineret fag. Alligevel tror jeg, at der er meget vundet ved at gå på opdagelse i, hvilken rolle forskelle erfaring/alder spiller, når der opstår krænkende hændelser blandt lærere. På TR-uddannelsen er det påfaldende, hvor mange cases, der handler om uoverensstemmelser mellem yngre og ældre lærere. Erfaring kan bruges som et magtmiddel. En nyuddannet møder op til sit første lærerjob med bagagen fuld af håb, teoretiske betragtninger, en vis faglig viden, men med begrænset praktisk erfaring. Når den nyuddannede lærer møder realisme, praktiske betragtninger, masser af viden og praktisk erfaring kan det selvfølgelig blive et magtmiddel, hvor der ikke arbejdes professionelt med lærerrelationerne, fordi flertallet af erfarne lærere kan majorisere den nyuddannede lærer. Når det understøttes af krænkende sexistiske bemærkninger, er man hurtigt på gyngende grund som ny lærer.

Der tegner sig et utvetydigt og tydeligt billede af de yngste lærere som den mest sårbare lærergruppe. Det bekræftes også i, at mange nyuddannede hurtigt forlader folkeskolen. Nogen af de eksempler på krænkende seksuel adfærd, som bliver nævnt i undersøgelsen, vil være kendt og håndteret. Andre vil være nye. Her venter der en stor opgave at få belyst, hvad det går ud på. For at undgå mytedannelse, rygtespredning og mistænkeliggørelse lærerne i mellem kræver det en hurtig handling fra ledelse i samarbejde med lærernes tillidsrepræsentanter. Hvad har vi tænkt os at gøre? Jeg ved det ikke endnu. I hvert fald skal afdækningen af hændelser ske på de krænkedes præmisser, fordi det skal give mening for ofrene for krænkende sexistisk adfærd.

Skoledirektøren, formanden for lærerforeningen og politikere har allerede været ude med erklæringer om, at krænkende sexistisk adfærd på skolerne skal holde op. Noget må forandres. Jeg er helt enig, men den slags er nemmere sagt end gjort, hvis det ikke følges op af strategi, resurser og tid til at forandre. Skoleborgmesteren mener, at den enkelte skole må håndtere det, der findes en hotline, hvor krænkende lærere kan henvende sig, og mon ikke, der er konsulenter på spring med kurser i takt og tone?

I hvert fald er det en god ide at inddrage lærerne i arbejdet på at afdække og minimere sexistisk kultur på folkeskolerne. Det er vores arbejdspladskultur, det hele handler om. Lærer-lærer-relationer tager tid at bygge op. Der er altid misforståelse og fejlagtige motivfortolkninger, som bliver korrigeret, hvis man tager sig tid på at rette dem. Lærere har meget sjældent tid til at tale om, hvordan de har det med hinanden. Lærerne får brug for tid til at tale sammen om, hvad der er krænkende sexistisk adfærd. Du har ubetinget ret til at sige fra hver gang, du modtager af en bemærkning eller det, som er værre. Når man arbejder med børn, oplever man, at de ofte siger uhyrlige ting. Det hjælper sjældent at fordømme adfærden. Med tid og øvelse og samarbejde mellem flere, kommer man langt. Derfor hjælper det næppe at sige til lærerne, at de skal tale respektfuldt til hinanden.

Et lærersprog som renset for personlighed, farve, nuancer, og som kun bevæger sig i professionelt terminologi er urealistisk at stræbe efter, fordi det piller menneskeligheden ud af kommunikationen i lærerjobbet. Sproget skaber den virkelighed, vi lever i. Det værste eksempler fra undersøgelsen på vedvarende uønskede verbale opfordringer til sex eller uønskede berøringer bevæger sig på kanten af straffeloven. Her har skoleledelsen ubetinget pligt til at følge reglerne med tilrettevisninger, advarsler, politianmeldelse, afskedigelse. Husk i øvrigt tillidsrepræsentanten også er krænkerens tillidsrepræsentant. Evt. sager skal håndteres ordentligt, da personsager altid skaber brydninger og sår efter, at de blevet håndteret. De fleste hændelser med krænkende sexistisk adfærd er de såkaldte ”friske” bemærkninger.

Frivolt og vulgært sprog skal du vare dig med. Meget få finder nogen fornøjelse i at høre på dem. Hvis du ikke kan tøjle dig, er det en god ide at spørge om, det er i orden, før du fyrer noget af. Uomtvisteligt kan én mands vittighed være en krænkelse af en anden mands grænser. Acceptér at konteksten hele tiden er til forhandling. Konteksten skifter, hver gang du møder nye mennesker - det gør lærere hele dagen. Du bestemmer ikke alene, hvad meningen er med det, du siger. Det er modtageren, som har fortolkningsretten, når du bevæger dig ind i et rum, hvor alle ikke er personligt fortrolige med hinanden. Alle tænker og taler ikke, som du gør. Alt den tid, vi sætter af til at blive klogere på hinanden sammen, kommer altid godt igen.

Tak til dig, der læste fra først til sidst.