Jan Frejlev tænker højt
Blog
Ja eller nej til arbejdstidsaftale ?
Inden du stemmer "Ja" eller "Nej", kan der være mange ting at tage stilling til. Støtter man principielt hovedstyrelsen som tak for det store arbejde, der ligger forud for afstemningsgrundlaget, eller synes man, at den ikke vil gavne de kolleger i foreningen, som har de ringeste arbejdsvilkår?
Jeg har valgt en konkret sag som lakmusprøve på om arbejdstidsaftalen signalerer en ny dags komme. Vil lærerne, deres TR og kredsene herefter kunne gå i dialog med deres skoleder om deres arbejdstid og arbejdsopgaver.
Vil rimelige argumenter bliver lyttet til og fører til forbedringer, i stedet for en fortsættelse af det lærerliv, hvor nye arbejdsopgaver løbende drypper ned fra ministeriet og kommunale forvaltninger?
Eller er arbejdstidsaftalen ligeså tynd som et chokoladeomtrukket pebermynte, fordi arbejdsgiverne kun er forpligtiget til at lytte.
Konkret har undervisningsministeret udstedt et dekret til landets skoler om, at børn, der er hjemme 4 dage har krav på særlig nødundervisning, når de er hjemme 4 dage, imens de bliver testet for corona. Det er uden tvivl endnu en ekstraarbejdsopgave. I den klasse, hvor jeg er klasselærer, er der løbende 3-4 elever hjemme. Ingen har hidtil været smittet. Børnene har, imens de var hjemme kunne se deres arbejdsopgave i ugeplanen på Aula, og hente deres arbejdsopgaver i årsplanen på Mebook. Jeg har således allerede gjort det arbejde som mininisteren beder om. Det samme gør mine kolleger.
Jeg stemmer "Ja", hvis ministeren, min forvaltning og min leder lytter til min kreds og mine kollegers rimelige argument om, at arbejdet allerede er lavet, og herefter tager det til efterretning.
Jeg stemmer "Nej", hvis ministeren, min forvaltning og min leder lytter, men insisterer på, at jeg skal lave individuelle planer til de børn, som er hjemme pga. corona. I det tilfælde synes jeg, at aftalen er indholdsløs, fordi rimelige og velunderbyggede faglige argumenter tilsidesættes.
Lige nu hælder jeg til "Nej", men jeg kan vendes endnu, selvom tiden løber hurtigt ud.
Under alle omstændigheder håber jeg, at mange stemmer for det er vigtigt for sammenhængskraften i vores foreningen, at mange viser deres engagement i deres arbejdsliv, og medlemsskabet af DLF er en hjørnesten i dette engagement.