Er forbud mod snyd løsningen?

Hvorfor snyder elever til eksamen? Et bud kunne være at de gør det af samme grund som den professionelle cykelrytter der doper sig i konkurrencen mod andre. I professionelle cykelløb er målet at være bedre end de andre, så doping kan være tillokkende og mange professionelle cykelryttere gør det. Det gør den glade amatørcykelrytter derimod næppe. For amatøren, selv den dygtige amatør, konkurrerer ikke med andre end sig selv. Målet for amatøren er ikke at blive bedre end andre, men at blive en bedre version af sig selv, hvilket ikke opnås med doping. Doping er snyd og den eneste amatøren snyder er sig selv.

Hvis det forholder sig sådan for cykelryttere forholder det sig måske på samme måde for folkeskole- og gymnasieelever. Når karakterer, som etapetider, er et mål for evnen til at gøre det bedre end andre, bliver en form for doping, her i form af eksamenssnyd, tillokkende.

Men er løsningen at snyd forbydes? Næppe.

Selv uden forbud ville de færreste amatørcykelryttere benytte sig af doping. På samme måde vil jeg hævde at der ikke er brug for forbud, hvis skoler ikke blot er fabrikker der producerer præstationsindivider, men et sted hvor mennesker dannes til myndige og moralske væsener, for hvem det ikke giver mening at snyde hverken sig selv eller andre – selv hvis det på sigt giver økonomisk gevinst.

Forbuddet mod snyd, som politikerne nu vil have, er kun nødvendigt fordi nutidens økonomisk funderede "vækst-pædagogik" – som de også vil have – ikke sigter mod dannelsen af det myndige og moralske menneske, men udelukkende produktionen af kompetence konkurrenceryttere. Så hvis politikerne virkelig vil eksamenssnyd til livs, så er det deres egen “pædagogik” – og politik – de er nødt til at gøre op med.