Hvor meget nyt er der i de nye naturfagslæseplaner?

Noget af det første, man støder på ved gennemlæsningen af læseplanerne, er en mere kompetencebaseret tilgang. Nyt er det, at kompetenceområderne er formuleret ens på langs og på tværs af naturfagene på 1.-9.klassetrin, selvfølgelig under hensyntagen til elevernes udvikling.

Der formuleres konkret, hvordan kompetenceområderne skal forstås, fx evnen til at undersøge på naturfaglige områder. Dette gælder i undervisningen i de enkelte fag, og når fagene arbejder sammen i de fællesfaglige forløb i 7.-9.klasse. Mange har nok praktiseret denne tænkning, men ofte har arbejdet med kompetencerne været prioriteret de fællesfaglige forløb og ikke noget, der gjaldt for undervisningen i de enkelte fag.

Kompetencemål i praksis

Kompetencemålene blev formuleret i forbindelse med de seneste Fælles Mål, men med læseplanerne er der uddybet, hvordan der i praksis kan arbejde med det i undervisningen.

På samme måde er kompetencemålene indenfor modellering, perspektivering og kommunikation foldet mere ud – eller gjort operationelle, som det kaldes i læseplanerne.

Kompetencer fremfor indhold

De nye læseplaner vidner om en kompetencebaseret fremfor en indholdsorienteret tilgang. Kun færdigheds- og vidensområderne, altså overskrifterne i Fælles Mål, er bindende. Færdigheds- og vidensmålene er derimod vejledende. I læseplanerne er der beskrivelser af det faglige indhold indenfor hvert færdigheds- og vidensområde, men i modsætning til de tidligere læseplaner, er det faglige indhold meget mindre konkret og tilgangen mere kompetenceorienteret.

Læseplanerne signalerer en tilgang til naturfagene, hvor eleverne erhverver sig naturfaglig kompetence. Selvfølgelig skal eleverne have en vis mængde faglig viden og færdigheder for at kunne være kompetente. Der er dog så meget viden tilgængelig, at pointen må være, at det er bedre at kunne undersøge og udvikle indsigt fremfor at have en spækket med paratviden.

Med de nye læseplaner er tankpasserpædagogikken for alvor død!