Ulla Hjøllund Linderoth

Blog

Børn som små forskere

Mikroforskermetoden giver elever mulighed for at undersøge egne spørgsmål

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn er som udgangspunkt nysgerrige og har en naturlig lyst til at udforske naturen. Den nysgerrighed er vigtig at fastholde og videreudvikle i skolen.

Ulla Hjøllund Linderoth

Uddannet biolog og har i mange år været lektor ved Læreruddannelsen Silkeborg samt naturfagskoordinator i Silkeborg Kommune. Nu selvstændig naturfagskonsulent, som blandt meget andet afholder naturfagskurser for lærere, er beskikket censor ved den fælles naturfagsprøve og i perioder underviser i udskolingen. Desuden formand for Undervisningsministeriets Opgavekommission i naturfag, med til at skrive læremidlet Xplore og med til at udvikle Naturkraft som oplevelsesarena. Se www.naturfagskonsulenten.dk. På bloggen vil jeg diskutere de strømninger, som berører naturfagene, og som er med til at udvikle en til stadighed nytænkende og spændende undervisning. Samtidig vil jeg give inspiration og konkrete værktøjer til en faglig og fagdidaktisk velfunderet undervisning i naturfag.

Mikroforskermetoden er en naturvidenskabelig arbejdsmetode, som er målrettet de yngste elever og børn i daginstitutioner. Metoden tager afsæt i elevernes spørgsmål og gennem en åben tilgang, arbejder elever undersøgende. Mikroforsker er en del af Krible Krable-projektet, hvor børns interesse for krible krabledyr, smådyrene i naturen, styrkes.

Natur/teknologi, matematik og dansk

Det er oplagt at arbejde som mikroforsker i natur/teknologi, hvor Fælles Mål efter 2.klassetrin lyder: ”Eleven skal udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål”. Derudover trækker metoden på matematik i form af databehandling og danskfaget gennem formidling af undersøgelserne i skrift og tale.

Mikroforsker i 7 trin

Mikroforskermetoden består af 7 trin, som er vist i modellen: Indled forløbet med en tur i skoven, til engen eller på legepladsen. Som lærer opsamler du de undringsspørgsmål, der opstår undervejs. Tilbage i klassen skal eleverne komme med mulige svar på spørgsmålene. Disse svar eller gæt er spirende hypoteser, og hvor eleverne først på senere klassetrin bliver fortrolige med at formulere hypoteser. Der skal nu lægges en plan for, hvordan svarene kan bekræftes. Det kræver undersøgelser. De planlagte undersøgelser gennemføres og giver resultater som svar på spørgsmålet. Ligesom det gælder for voksne forskere, skal undersøgelsen og resultaterne formidles til andre. På den måde trænes dét at arbejde naturvidenskabeligt.

Hvorfor falder snegle ikke ned?

Måske har eleverne undret sig over, hvorfor snegle kan kravle med hovedet nedad, uden at falde ned. Eleverne tror måske, at det har noget med sneglens slim at gøre, men hvordan? Gættet eller hypotesen kan blandt andet undersøges ved at iagttage snegle bevæge sig på en plade med ryggen nedad. Som lærer er det centralt at støtte eleverne i deres undren og stille åbne spørgsmål, uden selv at give dem svarene. Elevernes undersøgelser skal beskrives og formidles. Lad dem undervejs tegne og skrive, hvad de gør og lave skemaer over resultater og modeller af opstillinger. Til sidst skal eleverne formidle, hvad de undrede sig over, hvilke gæt eller hypoteser, de har arbejdet med, hvordan de undersøgte det, hvilke resultater de fik, og hvad de kan konkludere.

Mikroforskerkonkurrence

Arbejd som mikroforskere og deltag i konkurrencen! Indenfor Krible Krable-universet skal klassen lave et projekt ved brug af mikroforskermetoden. Projektet munder ud i en rapport, som viser, hvordan der er arbejdet med de 7 trin i metoden.  

Tilmeldingen er åben frem til 1. september 2020.

Læs mere på mikroforsker.dk

Se hvordan en klasse arbejder med Mikroforskermetoden: https://youtu.be/Am0Y-dPwLCA

Powered by Labrador CMS