Fællesfaglig naturfagsundervisning med færre bindinger

De centraltstillede fokusområder har været omdrejningspunktet for den fællesfaglige undervisning på 7.-9.klassetrin, lige siden den fælles naturfagsprøve så dagens lys i 2016. Når man var sikker på at komme omkring fire ud af seks centralt stillede, formuleret af Undervisningsministeriet, var der plads til selv at udarbejde andre fællesfaglige fokusområder. Som eksaminator og censor har jeg dog ikke mødt meget andet end de seks centraltstillede temaer i de år, naturfagsprøven har eksisteret. Enten har de ramt plet, eller også har der ikke været tilstrækkelig frihed!

Større frihed

De nye læseplaner for geografi, biologi og fysik/kemi flere muligheder for at vælge fællesfaglige fokusområder. Man kan plukke blandt de hidtidige seks kendte områder, men man kan også udelukkende vælge sine egne. I læseplanen er det formuleret således: ”De fællesfaglige undervisningsforløb kan være lokalt fastlagte, de kan være tilpasset lokale forhold og ressourcer, og de kan forekomme inden for følgende fokusområder: … (de centraltstillede)”.

Formulerer man sine egne fællesfaglige fokusområder skal mindst to ud af tre kriterier være opfyldt:

- skal inddrage elevernes egne undersøgelser i lokalområdet.

- skal inddrage elevernes arbejde med teknologi.

- skal inddrage interessemodsætninger, så eleverne får mulighed for at tage stilling.

Evolution og adfærd, lyd og landskabsdannelse?

Den mere åbne tilgang til det fællesfaglige gør det lettere at inddrage faglige områder, som siden 2016 var været henlagt til fagene uden kobling til det fællesfaglige - eller som i en presset skoledag er røget ud med badevandet. Fortsat skal det fællesfaglige have sit udspring i autentiske situationer og balancere mellem arbejdet i de enkelte fag og i det fælles. Én til er sikkert: Her er meget, som ligger og venter på at blive afprøvet.

Som censor ser jeg frem til at møde en større forskellighed i faglige temaer til sommer.