Elevrådskontaktlæreren

Elevrådskontaktlæreren

Blog

Den vanskelige elevinddragelse - hvad skal der til for, at den lykkes?

Børnekonventionen giver børn ret til at sige deres mening og have medbestemmelse i forhold til de vilkår, der har betydning for deres liv. Men hvad skal der til for, at inddragelsen forekommer i skolen, hvor børns skoleliv er underlagt voksnes rammer og regler?

Publiceret Senest opdateret

Elevrådskontaktlæreren

Jeg har arbejdet som elevrådskontaktlærer i 14 år samt læst en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi hvor jeg har skrevet et speciale om medborgerskab i skolen. På baggrund af mit speciale, har jeg udviklet initiativet Demokrati i Skolen som jeg bruger i mit arbejde som elevrådskontaktlærer. Målet er, at styrke skolens underprioriterede elevdemokrati ved at skabe demokratiske rum i skolekulturen. Jeg vil gerne gøre læserne klogere på elevdemokratiets status og måder at demokratisere skolen på i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man som jeg er elevrådskontaktlærer, stifter af initiativet Demokrati i Skolen og optaget af at udvikle og styrke elevdemokratiet, er det en stor glæde at blive inviteret med til netop Børnerådets første årskonference HØR GODT EFTER! Børneinddragelse i politik og praksis, der blev afholdt i november 2021. Konferencen tog udgangspunkt i Børnerådets kortlægning af kommunal børneinddragelse, der jo i overvejende grad finder sted på dagtilbuds- og skoleområdet. Inddragelsen af børn og unge på skoleområdet sker både lokalt på skolen via fx elevråd samt på kommunalt niveau gennem børne- og ungerådet. Oplægsholdernes fremlæggelser, paneldebatten og spørgsmål fra salen vidnede alle om et stort engagement i at styrke børneinddragelsen, men, som min skoleleder pointerede fra salen, kom vi ikke rigtigt ind på det allervigtigste og allervanskeligste; at elevinddragelsen medfører grundlæggende forandringer for elevernes skoleliv.

De bedste råd, der blev givet på konferencen, kom fra Salvör Nordal, der er børneombudsmand i Island, og Anne-Mette Friis, der i mange år har arbejdet med børneinddragelse i sit arbejde som nationalchef for Unicef Danmark. Nordal pointerede, at det er vigtigere at inddrage børn og risikere begå fejl undervejs end slet ikke at inddrage. Friis’ budskab lød, at den gode børneinddragelse sker i samspillet mellem børn og voksne snarere end et projekt, som børn og voksne forsøger at få til at lykkes hver for sig.

Børnenes kritiske røst

Siden 2017, hvor jeg blev elevrådskontaktlærer på Lindevangskolen, har der været en markant udvikling af elevdemokratiet på skolen. Hovedformålet med valg til elevrådet er ikke længere primært at få pizza og cola, men at tale elevernes sag på skolen. Flere og flere lærere og pædagoger er optaget af en styrkelse af elevdemokratiet på skolen, og helt afgørende har vi en skoleleder, der bakker op om projektet. Vi har afholdt Paneldebatten, Talerummet, Det Demokratiske Klassemøde og Skoledebatten, men vi er ikke lykkedes godt nok med at bringe elevernes sager i mål. Corona-situationen har været en udfordring for elevdemokratiet, men er ikke en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor inddragelsen ikke er lykkedes. I dette skoleår har elever gjort opmærksom på, at deres valgte sager ikke er blevet til noget, både til mig og vores ledelse. Hvis eleverne ikke oplever at blive inddraget, er vores elevdemokratiske arbejde på skolen ikke gjort godt nok.

Hvad skal der til for, at børn og unge oplever at blive inddraget i praksis?

Elevernes kritiske stemme kommer i forlængelse af, at vi som skole i en årrække har haft fokus på elevinddragelse: Eleverne havde fået indtryk af, at elevinddragelsen var virkelig, og så var den alligevel ikke helt så virkelig, som vi havde givet udtryk for. Noget af en mavepuster. Men det er samtidig netop denne elevkritik, der har synliggjort, hvor der skal sættes ekstra ind for at løfte elevdemokratiet et nøk opad. Og hvad har vi så gjort?

Vi har nedsat et Demokratiråd på skolen, hvor elevrådsformandskabet, skolelederen og lærere og pædagoger holder øje med, at elevsagerne bringes i mål og finder løsninger på de udfordringer, der står i vejen for elevinddragelsen. Demokratirådet holder møde én gang om måneden.

Vi har desuden udviklet en kommunikationsmodel for elevdemokratiet, der skal gøre det synligt for eleverne hvor i processen, elevsagerne befinder sig. Modellen hænger centrale steder på skolen og opdateres én gang om måneden. Det skal desuden været synligt, hvilke aktiviteter der har fundet sted på skolen, og hvilke elevsager der er kommet i mål de foregående år - det handler om at skabe den størst mulige transparens for at skabe den bedst mulige udvikling.

Vi har nedsat udvalg, hvor elever og lærere i samspil med hinanden skal skabe forandringer, fx i forhold til kønsidentiteter og trivsel. På den måde inddrages elever og lærere i et samspil for en demokratisering af skolen.

Vi forholder os selvkritisk og reflekteret til vores praksis. Dagen efter Børnerådets konference havde vi fx besøg af lærerstuderende på skolen, der efter et oplæg fra elevrådskontaktlæreren om elevdemokrati skulle overvære en panelsamtale, hvor elever, lærer og skoleleder i samtale med hinanden talte om, hvordan vi kan udvikle elevdemokratiet yderligere.

Målet for 2022

Demokrati tager tid, og jeg har ikke en forventning om, at vi kommer til at lykkes lige godt med alle de ting, vi gør på skolen, men jeg håber, at eleverne ved skoleårets afslutning har oplevet at blive hørt og inddraget på en måde, der giver dem lyst til at engagere sig i elevdemokratiet og går på ferie med troen på, at man kan gøre en forskel som elev i folkeskolen.

Godt nytår

Powered by Labrador CMS