Det gode skoleliv - ifølge børnene selv

Børn og unge tilbringer en kæmpestor del af deres barndom i skolen, for det er politisk besluttet, at børn og unge skal have lange skoledage. Danske børn tilbringer 10.960 timer i løbet af en helt skoleliv. Det svarer til 4.633 timer mere end i Finland og dermed fire års længere skolegang end et skolebarn fra Finland. En oversigt over OECD-lande fra 2015 viser desuden, at danske skoleever har verdensrekord i skoletimer! Hvis det skal give mening for eleverne at tilbringe al den tid i skolen, er skolens voksne også nødt til at lytte til, hvordan eleverne oplever deres liv på skolen og give eleverne medindflydelse på, hvordan skoledagen skal være. Den pointe bakkes op af skoleforskningen. Helt enkelt kan man sige, at elevdeltagelse er en forudsætning for elevtrivsel. Derfor skal vi lytte til børnene.

Går velfærdsbørn op i at forandre noget i skolen?

I løbet af de sidste fire år, hvor jeg har været elevrådskontaktlærer på Lindevangskolen, har jeg været passioneret fortaler for elevdemokrati i skolen: Jeg har stiftet initiativet Demokrati i Skolen og udviklet projektet i samspil med elever, lærere, pædagoger, skoleledelse og skolebestyrelse. Målet er at udvikle en elevdemokratisk orienteret skole, hvor børnene synspunkter og indflydelse tages seriøst.

I starten var jeg faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt børn, der lever i Danmark og er sikret alle de vigtigste ting fra behovspyramiden (og mere til), egentlig er optaget af at engagere sig demokratisk i skolelivet. De komparative ICCS-undersøgelser viser fx, at danske børn i 14-årsalderen er verdensmestre i viden om demokrati, men ligger helt i bund, når det handler om deres lyst til at være aktive medborgere. Min demokratibekymring blev dog allerede gjort til skamme et år senere, da en for mig ukendt elev tog kontakt til mig på lærerværelset. Eleven, der ikke selv var med i elevrådet, ønskede at sige til mig, at min pointe om, at alle børn har ret til at sige deres mening, er både vigtig og rigtig, for eleverne har noget på hjerte. Hans mening stemmer overens med ICCS-undersøgelsernes resultater. De viser nemlig, at deres medbestemmelse ifølge eleverne selv kunne være med til at gøre skolen til et bedre sted at være elev. Når eleverne ikke orienterer sig mod at være aktive medborgere, hænger det måske nærmere sammen med, at eleverne ikke oplever at blive inddraget i virkeligheden.

Talerummet: den frie tanke - det talte ord

Vi har nu fire gange afholdt Talerummet - en slags speakers corner i skolegården - hvor alle klasser på skolen er inviteret at holde tale om en sag, de mener kan gøre skolen til et bedre sted. Der har blandt andet været holdt taler om bedre skolegård, skakklub, bedre toiletter og badeforhold, mobning, kønsidentiteter, flere fag-dage med kreativt indhold, venskaber på tværs af klasser og kortere skoledage. Eleverne peger altså selv på forskellige aspekter af deres skoleliv, som de mener kunne blive bedre, og de har konkrete forslag til forandringer. Fredag 1. oktober i år var der endnu engang Talerummet på Lindevangskolen. Med flere og bedre taler end nogensinde før afviklede vi på et spisefrikvarter både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingens Talerum, mens skolens Demokratiråd lyttede og agerede dommerpanel. Talerne blev efterfølgende hængt op på lærerværelset, så både skolebestyrelsen, lærere og pædagoger kan følge med i elevernes perspektiver på det gode skoleliv. Talerne er derudover lagt op på vores database på Demokrati i Skolen, så beslutningstagere, skoleforskere og alle med interesse for børns perspektiver kan få indblik i elevernes mening om det gode skoleliv. Hvis du har lyst til at se elevernes taler eller ønsker inspiration til, hvordan du kan demokratisere din skole, er du mere end velkommen til at på at besøge vores hjemmeside: Initiativet Demokrati i Skolen – … arbejder for elevdemokrati i Folkeskolen