Elevrådskontaktlæreren

Blog

Elevrådskontaktlærerens blog

I Danmark har vi en forestilling om, at vores folkeskole er særligt god til at udvikle eleverne til at blive aktive medborgere, men er det nu også sådan i virkeligheden?

Offentliggjort Sidst opdateret

Elevrådskontaktlæreren

Jeg har arbejdet som elevrådskontaktlærer i 14 år samt læst en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi hvor jeg har skrevet et speciale om medborgerskab i skolen. På baggrund af mit speciale, har jeg udviklet initiativet Demokrati i Skolen som jeg bruger i mit arbejde som elevrådskontaktlærer. Målet er, at styrke skolens underprioriterede elevdemokrati ved at skabe demokratiske rum i skolekulturen. Jeg vil gerne gøre læserne klogere på elevdemokratiets status og måder at demokratisere skolen på i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I aftaleteksten til folkeskolereformen står der, at vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere. Folkeskolereformen blev som bekendt vedtaget med et bredt politisk flertal, så man må formode, at der var en vis tilslutning til det synspunkt. Men er det i virkelig sandt, at vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere?

Et af de vigtigste forskningsbidrag på området er ICCS-undersøgelserne (The IEA Civic and Citizenship Education Study) om børns politiske dannelse. Studierne fra 2009 og 2016 viser, at danske elever i 14-15-årsalderen er blandt de bedste, når det kommer til viden om samfundsforhold og borgerrollen i et demokrati, når man sammenligner resultatet med andre landes. Derimod ligger de i bunden, når det handler om at orientere sig mod at være aktive medborgere.

Hvad står i vejen for elevernes aktive medborgerskab? Ifølge ICCS-forskningen kan problemstillingen forbindes med en oplevelse af at mangle politisk selvtillid og ikke at kunne præge de fællesskaber, de er en del af i skolen. Men hvorfor har de det sådan?

Dykker man lidt ned i tallene i undersøgelsen fra 2009, viser det sig, at eleverne selv mener, at deres medbestemmelse kan gøre skolen til et bedre sted. Spørger man lærerne og skolelederne, prioriterer de viden om demokrati meget højt og deltagelse meget lavt. Ikke alene prioriterer de deltagelse meget lavt; de prioriterer også den fremtidige deltagelse uden for skolen langt højere end elevernes aktuelle deltagelse i skolen. Og når det kommer elevernes selvstændige mening, er holdningen, at elevernes kritiske tænkning betyder langt mere end deres egen mening. Måske er det slet ikke så underligt, at eleverne ikke orienterer sig mod at være aktive medborgere, når de i virkeligheden ikke bliver inddraget i skolen.