Elevrådskontaktlæreren

Elevrådskontaktlæreren

Blog

Er demokrati en del af folkeskolens DNA?

Hvis vi skal styrke elevdemokratiet, skal vi styrke elevrådskontaktlærerens arbejde!

Publiceret Senest opdateret

Elevrådskontaktlæreren

Jeg har arbejdet som elevrådskontaktlærer i 14 år samt læst en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi hvor jeg har skrevet et speciale om medborgerskab i skolen. På baggrund af mit speciale, har jeg udviklet initiativet Demokrati i Skolen som jeg bruger i mit arbejde som elevrådskontaktlærer. Målet er, at styrke skolens underprioriterede elevdemokrati ved at skabe demokratiske rum i skolekulturen. Jeg vil gerne gøre læserne klogere på elevdemokratiets status og måder at demokratisere skolen på i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forbindelse med mit speciale fra 2017 interviewede jeg den daværende børne- og ungdomsborgmester. Specialet handlede om, hvorvidt elevernes medborgerskab i skolen er af symbolsk eller reel betydning. I den henseende var det interessant at spørge den politiske magt, om indstillingen til elevdemokrati passer med de rammevilkår, der sættes ind med.

Ifølge kommunens børne- og ungepolitik, der stadigvæk er gældende, lyder det:

”Vi ønsker, at børn og unges skal gøres fortrolige med demokratiske værdier. De skal være aktive medborgere, som gennem deltagelse oplever, at de kan præge deres hverdag og yde et bidrag til fællesskabet”.

Men da jeg spurgte borgmesteren, hvordan kommunen støttede elevdemokratiet, sukkede borgmesteren. Borgmesteren opfattede medbestemmelse som en vigtig del af skolelivet, men på trods af at demokrati var en del af kommunens børne- og ungepolitik, blev strategien ikke bakket op med politiske tiltag. Men, beroligede hun, så ligger demokrati i vores DNA som en del af vores kultur, fordi det er sådan, vi er.

Som jeg gjorde opmærksom på i min sidste blog, viser forskningen, at det slet ikke er tilfældet. I Københavns kommunes børne- og ungepolitik skal børn og unge som nævnt være aktive medborgere, der oplever, at de gennem deltagelse kan præge deres hverdag. Men ifølge ICCS-resultaterne orienterer unge skoleelever sig ikke mod at være aktive medborgere, og deres deltagelse er det mindst prioriterede aspekt af deres demokratiske dannelse overhovedet. Demokrati er altså ikke en del af skolens kultur, så måske derfor mister eleverne lysten til at deltage, når de reelt set ikke bliver inddraget?

Hvis elevdemokratiet skal styrkes i skolen - og det skal den, hvis skolen skal leve op til Folkeskoleloven (og flere kommuners børne- og ungepolitikker) - skal elevrådskontaktlærerens rolle også styrkes. Elevrådet har brug for elevrådskontaktlæreren for, at eleverne hjælpes gennem de udfordringer, der stiller sig mellem dem og deres deltagelse i skolen. Politikerne kan hjælpe elevrådskontaktlæreren ved sætte elevdemokratiet på skolernes dagsorden og skabe rammer for, at elevdemokratiet kan udvikles. Skoleledelsen kan hjælpe elevrådskontaktlæreren ved give den tid, der skal bruges til arbejdet; ellers bliver kasketten meget hurtigt givet videre til den næste lærer, hvilket er tilfældet på mange skoler, og så bliver den demokratiske kultur ikke udviklet i skolen.

Lad disse ord være en hyldest til elevrådskontaktlærerne ved midnatstid Grundlovsdag - demokratiets festdag!

Powered by Labrador CMS