Dannelse kontra forbud

For mig minder emnet om folks påklædning meget om ytringsfrihed. Alle har lov til at sige hvad de vil, lige såvel som de må gå i det tøj de lyster - men det er helt sikkert ikke hensigtsmæssigt, at sige hvad man tænker i alle situationer og heller ikke at klæde sig som man lyster

Men ønsker vi at danne børnene i skolerne til at tage selvstændige og fornuftige valg, må vi vælge dialogen frem for forbud. Forældrene må sige til og fra over for beklædning, og forklarer børnene hvorfor. Lærerne må tage snakken i skolen, og sige fra over for sko på borde og stole, kasketter der dækker for ansigtsmimik mm.

Men de generelle forbud vil jeg gerne være foruden, og det tror jeg gælder for det meste af den danske lærerstand! Det er trods alt også hos os at eleverne skal prøve ting af, søge grænser og forme sig selv.

Og når vi nu er i gang med at se på dannelse kontra forbud, hvorfor er det så lige at vi tager elevernes telefoner og sætter dem i mobilhoteller og fængsler? Hvis børnene skal dannes, skal vi så ikke prøve at lære dem, at ligge telefonen i tasken, når det ikke er hensigtsmæssigt at have den fremme, og at lære eleverne at skelne mellem hvornår det er en god idé, at have mobilen fremme og hvornår det ikke er?

Problemet med alt det her dannelse er, at det tager tid, giver konflikter og kræver ansvarlige voksne; det første og sidste er desværre en mangelvare i vores samfund – men behøver det også være sådan i vores skoler?