Blog

Skolen skal være præget af demokrati

Det er nok ikke muligt have en fuldt og helt demokratisk folkeskole, men vi kan og bør have en folkeskole præget meget mere af demokrati, end tilfældet er i dag.

Publiceret Senest opdateret

Elevrådskontaktlæreren

Jeg har arbejdet som elevrådskontaktlærer i 17 år samt læst en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi hvor jeg har skrevet et speciale om medborgerskab i skolen. På baggrund af mit speciale, har jeg udviklet initiativet Demokrati i Skolen som jeg bruger i mit arbejde som elevrådskontaktlærer. Målet er, at styrke skolens underprioriterede elevdemokrati ved at skabe demokratiske rum i skolekulturen. Jeg vil gerne gøre læserne klogere på elevdemokratiets status og måder at demokratisere skolen på i praksis.

Lige inden sommerferien skrev en medblogger her på folkeskolen.dk et indlæg med overskriften ”Vi kan ikke have en folkeskole der er helt og fuldt demokratisk”: Demokrati i skolen, hvad er det? (folkeskolen.dk). Blogindlægget problematiserer det nye demokratiske skolefokus, der blev kommunikeret ud til dette års folkemøde: Her er ti bud til lærerne for en demokratisk folkeskole (folkeskolen.dk).

Men er der grund til bekymring? Er vores folkeskole ved at udvikle sig til et sted, hvor elevmagten tager overhånd, hvor eleverne fx bestemmer, at der kun skal være leg i skolen, mens engelsktimerne skal sløjfes? Svaret er et rungende NEJ, hvis man ser på elevdemokratiets aktuelle tilstand. Den internationale forskning viser, at eleverne i den danske grundskole i høj grad bliver opfordret til at udtrykke deres meninger med henblik på at lære de demokratiske spilleregler, men omvendt oplever eleverne, at deres meninger har meget lidt indflydelse på undervisningen og deres liv i skolen: I intet andet land fra disse undersøgelser er diskrepansen mellem åbenhed i klasserummet og elevernes oplevelse af faktisk medindflydelse i skolen større end i den danske folkeskole.

Skal vi bekymre os for demokratiet i skolen, er det måske nærmere fraværet af medindflydelse eller endnu værre et skindemokrati, der er bekymrende. Konsekvenserne sætter spor. Forskningen viser også, at danske elever er i verdensklasse, når det handler om viden om demokrati og samfundsforhold, men ligger i bunden, når det handler om deres lyst til at engagere sig, hvad end vi taler om skoledemokratiet eller samfundsdemokratiet.

Ifølge folkeskoleloven skal skolen være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, så eleverne kan blive dannet til deltagelse i det danske folkestyre. Hensigten med folkeskoleloven er altså ikke at have en folkeskole, der helt og fuldt er demokratisk i den forstand, at eleverne har al magten, men derimod en folkeskole, hvor eleverne har andel i magten. Den situation er vi slet ikke i nærheden af! Hvor meget indflydelse giver vi egentlig eleverne i deres hverdag? Bliver elevernes arbejde i elevrådet taget seriøst og påskønnet, og har deres stemmer gennemslagskraft på skolens beslutningsprocesser? Og i hvor høj grad får eleverne egentlig indflydelse på undervisningsindholdet og arbejdsformerne, når det kommer til stykket? Nok ikke særlig meget.

Gode fællesskaber, hvor eleverne har lyst til at være og er motiverede for deres skolegang, hænger sammen med deres medindflydelse.

Det er nok ikke muligt have en fuldt og helt demokratisk folkeskole, men vi kan og bør have en folkeskole præget meget mere af demokrati, end tilfældet er i dag.

 

 

Powered by Labrador CMS