Allan Jørgensen

Blog

Ny læreruddannelse bekostelig - men nødvendig!

Det nationale undervisningssyn er ikke styret af undervisningsministeriet, men af finansministeriet, og de har for længe effektiviseret og privatiseret - begreber, de har maskeret deres egentlige motiver, besparelser og nedprioriteringer, med. Den absolut nødvendige reform af læreruddannelsen vil utvivlsomt blive bekostelig, og en del vil påstå, vi ikke har råd til så vidtgående ændringer i læreruddannelsen. Men sandheden på den lange bane er, at vi ikke har råd til at lade være.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen trænger i virkeligheden til menneskeligt robuste, fagligt kvalitative, samarbejdsvillige og tydelige klasserumsledere, der ikke blot har en faglig og værdibaseret dagsorden, men også modet til at sætte den over for såvel elever som forældre. I punktform følger herunder min indskydelse til en ny læreruddannelse. 

Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, Kommunernes Landsforening og Danske Professionshøjskoler har givet deres anbefalinger til ændringer i forhold til læreruddannelsen, og ministeren har meldt sig klar til at diskutere økonomi og struktur.

Kort fortalt er parterne enige om at anbefale mere undervisning, mere praktik og et øget fokus på fastholdelse af studerende på uddannelsen. Særligt har studerende fra kvote 1 tendens til at droppe uddannelsen kort efter studiestart. Desværre bliver det alt for høje antal af underkvalificerede studerende ikke nævnt, og jeg mener, at man bør bruge ressourcer på at fastholde de dygtige studerende, men også have modet til at slippe de fagligt og menneskeligt underkvalificerede.

Allan Jørgensen

Uddannet folkeskolelærer med bachelor i idræt. Tidligere efterskolelærer og træner. Presseansvarlig hos Team Saxo Bank (2010-2014), Team CULT Energy (2015) og VIRTU Cycling (2018-). Bloggen kommer til at handle om kulturel og social dannelse, læringskultur og en generel afstandtagen til nænsomhedstendenserne i folkeskolen og i samfundet.

Her er mine tanker om en reform af uddannelsen:  

1. Så længe vi har noget, der ligner et taxametersystem, hvor uddannelsesstedet er økonomisk afhængig af antallet af bestående hvert år, får vi IKKE ovenstående lærerpersonligheder ud i feltet. Man skal i øjeblikket bære sig mere end klodset ad for ikke at komme igennem læreruddannelsen på grund af taxametersystemet. Lad os foretage den ultimative afskaffelse af taxametersystemet og bruge finanserne til at opkvalificere læreruddannelsens undervisning og skære ned på antallet af akademiske undervisere.

2. Så længe de primære undervisere på læreruddannelserne er akademikere uden erfaring med livet som lærer, vil vi fortsat modtage virkelighedsforskrækkede, teoretisk funderet, men i realiteten inhabile klasserumsledere og svært bevægelige sparringspartnere for forældrene. Lad os få flere erfarne folkeskolelærere ind som undervisere på læreruddannelsen. Dette vil give de studerende et dybere indblik i dén virkelighed, der venter på den anden side af dimission.   

3. Så længe uddannelsen ikke indeholder tilstrækkelig reel undervisning på mindre hold under 24 studerende, vil de studerende forblive fagligt understimulerede, og man vil hurtigt miste de teoretisk dygtigste. Lad os få langt mere reel faglig undervisning på et højt niveau med et bredt og nuanceret didaktisk indhold med fokus på undervisningsdifferentiering, da det ofte er det sværeste at praktisere for nyuddannede.

4. Så længe vi har nok så sympatiske, men konfliktsky og følelsesmæssigt ikke ubestikkelige praktiklærere med hang til at smide “synd-kortet” får de studerende ikke saft nok ud af frugten af praktikken. Lad os højne forventningerne til de studerende under praktikken, lad al praktik være beståelsespraktik med særligt uddannede, sympatiske, men følelsesmæssigt ubestikkelige praktiklærere, der ikke er angste for at italesætte tydelige, menneskelige og faglige forventninger til de studerende.

5. Så længe vi mennesker trækker vejret, er vi kulturbærere, og hvis vi ønsker de kommende generationer skal kunne bevæge sig verbalt og praktisk og generelt orientere sig kulturelt og fortsat være bevidste kulturbærere og ikke blot forbrugere, bør vi gøre musikfaget obligatorisk på læreruddannelsen. 

Under samme punkt vil jeg gøre idrætsfaget obligatorisk. Med stadigt mere stillesiddende arbejde i den tertiære sektor i fremtiden er den sundhedsfremmende skole mere aktuel end nogensinde. Alle lærere bør være foregangsmænd, kunne tage fagligt teoretiske samtaler om idræt og sundhed med elever og forældre samt inddrage praktisk idræt og bevægelse på et højere niveau i undervisningen. 

6. Lad os slutteligt lukke optagelsen af unge under 24 år. At fungere succesfuldt som lærer kræver livserfaring, og tanken om en nyudklækket lærer, der ikke har anden livserfaring end den, der er erfaret i folkeskolen og på gymnasiet er ubærlig.

Læs eventuelt også https://www.folkeskolen.dk/1614634/laererkrisen-kradser-i-vaerdinihilistisk-fagligt-fravaer