Allan Jørgensen
Blog
Afgangsprøven 2022 - den knap så flittige elevs fest
Når man aflyser nogle prøver og lemper andre, hænger man samtidig helt officielt en årgang og deres lærere ud som ubehjælpelige ofre, der ikke formår at administrere og gå til de prøver, som de har forberedt sig på og egentlig ville være klar til. Det er en offentlig ydmygelse af både lærere og elever, der ikke ønsker at få smidt håndklædet i ringen, fordi nogen synes, det er synd og unfair.
Et flertal i Folketinget har besluttet at lempe kravene til nogle prøver og helt aflyse andre. Det har de besluttet på baggrund af dette og sidste års pletvise hjemsendelser og online-undervisning. Det betyder, at eleverne i niende klasse blot skal op i skriftlig og mundtlig dansk, mundtlig engelsk samt skriftlig matematik. Hvis prøvekarakteren i de enkelte fag er lavere end årskarakteren, er det sidstnævnte, de får skrevet på prøvebeviset.
Formentlig er de fleste elever lige så jublende lykkelige, som hvis de i sidste øjeblik fik McD i stedet for den grøntsagsgratin, de ellers var stillet i udsigt, og visse lærere stemmer måske i det samme jubelkor. Men for andre lærere og elever der har planlagt, læst, fordybet og forberedt sig til afgangsprøver i fuld skala, er det en skuffende og nedslående beslutning. Min oplevelse med online-undervisning er, at eleverne har været deltagende, aktive og særligt for de mere introverte elever har hjemmeundervisningen til tider været en fordel, da koncentrationen og fordybelsen er blevet opkvalificeret. Prøven 2022 er blevet den dovnes elevs fest.
Prøven som motivation
At gå til eksamen er en nervepirrende oplevelse for de fleste, men det betyder ikke, at vi skal forhindre eleverne i at mærke sommerfuglenes blafren i maven og adrenalinets susen i årerne. Tværtimod virker det motiverende for mange elever, at de skal gå til prøve. På den måde får de både meget mere ud af den daglige undervisning, og samtidigt får de den dannende oplevelse at gå til prøve i flere forskellige fag. Men i vores dispensationskultur handler det primært om følelser og retfærdighed og på grund af nogle politikeres misforståede medfølelse har de på startstregen aflyst det marathon, som vi har trænet til og forberedt os på. Men jeg ønsker ikke at blive behandlet som et offer eller som en lærer, der ikke har nået sit pensum. Jeg finder det heller ikke betimeligt at integrere offerkulturen endnu dybere ind i elevernes selvbevidsthed. Vi skulle i stedet have brugt muligheden for at demonstrere sammen med eleverne, at man kan lykkes på trods af "unfair" vilkår og på trods af omverdenens medynk.
